Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


14-årig pige dræbt af spritbilist i Langå


14-årig pige dræbt af spritbilist i Langå

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En 55-årig spritbilist kørte fredag eftermiddag en cyklende pige ned. Hun blev dræbt på stedet.

En 14-årig pige blev fredag eftermiddag dræbt, da hun blev kørt ned af en spritbilist i Langå sydvest for Randers.

Det oplyser Østjyllands Politi, der fik anmeldelsen om ulykken klokken 13.03.

Ulykken skete i rundkørslen ved Gydevej. Pigen cyklede ad Gydevej ind i rundkørslen, hvor hun blev ramt af bilen med den 55-årige spritbilist bag rattet.

Ved ulykken blev pigen dræbt på stedet. Hendes nærmeste pårørende er blevet underrettet.

Både den dræbte pige og bilisten kommer fra Langå.

Politiets foreløbige undersøgelser har vist, at bilisten var påvirket af spiritus, ligesom han tilsyneladende mistede herredømmet over bilen på grund af for høj hastighed.

Han kom selv lettere til skade ved ulykken og er blevet bragt til skadestuen.

Lørdag vil den 55-årige blive fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for blandt andet uagtsomt manddrab og spirituskørsel.