Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


21-årig fløjet på hospitalet efter ulykke

En 21-årig mand fra Billund kom natten til fredag alvorligt til skade, da han kørte galt på Søndre Ringvej i Grindsted. Foto: René Lind Gammelmark.

21-årig fløjet på hospitalet efter ulykke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grindsted: En 21-årig mand fra Billund kom natten til fredag alvorligt til skade, da han kørte galt i sin bil på Søndre Ringvej i Grindsted.

Uheldet skete klokken 3.27, da den 21-årige mistede herredømmet over sin bil og endte i grøften. Det blev nødvendigt for brandvæsnet at skære ham fri for at få ham ud af den forulykkede bil.

Manden blev efterfølgende fløjet på hospitalet med en lægehelikopter. Ifølge Sydøstjyllands Politi er han dog uden for livsfare.

Mulig spritkørsel

Politiet kan endnu ikke sige noget om, hvorfor den 21-årige uden videre mistede herredømmet over bilen, men man har en teori.

Den 21-årige blev nemlig straks mistænkt for at have drukket for meget til at kunne køre bil. Han har derfor fået udtaget en blodprøve og er blevet sigtet for spirituskørsel. Ifølge politiet kan det være forklaringen på, at han ikke var i stand til at styre bilen og derfor endte i grøften.