Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ambulancer i Grindsted og Billund mere nede efter Bios-konkurs

Nedetiderne, som er de tider, hvor en ambulance er ude af drift, er steget i Grindsted og Billund, siden Ambulance Syd overtog driften fra Bios. Arkivfoto

Ambulancer i Grindsted og Billund mere nede efter Bios-konkurs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mens Ambulance Syd generelt i regionen har været dygtigere end Bios til at holde ambulancerne kørende, er det anderledes i Grindsted og Billund.

Nedetider
I de syv måneder, der er gået, siden Ambulance Syd overtog driften af ambulancerne, har ambulancen i Grindsted været nede - altså ude af drift - 38 gange. Samlet har den været nede i cirka 244 timer, hvilket svarer til en nedetid på 4,81 procent.Det skal dog retfærdigvis siges, at nedetiden for ambulancen i Grindsted siden september har været faldende måned for måned.

Ambulancen i Billund har i samme periode været nede 30 gange. Den samlede nedetid for Billund-ambulancen er på 156 timer, hvilket svarer til godt tre procent.

Grindsted/Billund: Mens overgangen fra Bios til Ambulance Syd generelt i regionen har været ensbetydende med faldende nedetider, ser det anderledes ud for de to ambulancer i Billund Kommune.

Nedetiderne, som er betegnelsen for den samlede tid, en ambulance er ude af drift, var generelt meget høje, mens Bios stod for ambulancekørslen frem til selskabets konkurs i slutningen af juli sidste år. Men lige præcis i Grindsted og Billund gjorde Bios det godt med nedetider i de sidste syv måneder af 2016. Her holdt ambulancerne kun stille i 1,7 procent af tiden. Det er baggrunden for, at ambulancerne i Bilund Kommune har været mere nede, efter Ambulance Syd har overtaget kørslen.

- I det område har Bios tilsyneladende været god til at holde nedetiderne nede. Så de har ligget væsentligt bedre i Grindsted og Billund, end de har gjort andre steder, siger Mads Haugaard, som er direktør for Ambulance Syd.

Han fortæller, at Bios, mens det gik allerbedst, havde en samlet nedetid på omkring seks procent i hele regionen, mens der i de dårlige tider var nedetider på 11-12 procent.

MF'er Troels Ravn: Nedetiderne er for høje

For meget

I de syv måneder, der nu er gået, siden Bios gik konkurs, og Ambulance Syd overtog ambulancekørslen, har ambulancen i Grindsted samlet haft en nedetid på 4,81 procent, mens den i Billund har ligget på omkring tre procent. Det er for meget, mener Thyge Nielsen (V), som er formand for præhospitalsudvalget i Region Syddanmark.

- Vi har et mål om, at vi ikke skal have nedetider, og vi er nede på to-tre procent, så det går stille og roligt den rigtige vej, siger han.

At en ambulance er nede, er dog ikke ensbtydende med, at der ikke kommer en ambulance, hvis en borger ringer 112, forklarer han.

- Vi har hele tiden haft tilkøb af ekstra ambulancer fra Responce. Så hvis en ambulance er væk en hel dag i eksempelvis Grindsted, betyder det ikke, at der ikke er en ambulance. Så bruger vi Responce til at køre der, siger Thyge Nielsen.