Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Dødsvold mod baby: 25-årig far fik fængsling forlænget

Arkivfoto

Dødsvold mod baby: 25-årig far fik fængsling forlænget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den 25-årige mand, der er sigtet for at have kvæstet sin datter til døde, har fået sin varetægtsfængsling forlænget. Men sagen når snart sin ende, siger anklageren.

Vejle: Den 25-årige mand fra Vejle, der siden december har været sigtet for vold med døden til følge mod sin seks uger gamle datter, skal forblive varetægtsfængslet i yderligere fire uger - frem til den 9. juni.

Det står fast efter retten i Kolding fredag formiddag imødekom anklagemyndighedens ønske om en fristforlængelse.

Fristforlængelsen blev begrundet med, at anklagemyndigheden vil have sagen berammet, og det kan der gå lidt tid med, fortæller anklager Anna Holm.

- Der er ikke rejst tiltale endnu, men nu vil vi have fundet et tidspunkt, fordi vi ved, at det blever en nævningesag. Det kommer til at tage lidt tid, fordi vi skal bruge tre dommere, siger Anna Holm.

Seks uger gammel baby døde: Nu kommer sagen for retten - faderen er fortsat fængslet

Kan tage tid

Hun formoder, at tiltalen først vil blive rejst på den anden side af sommerferien.

- Det er svært at finde tre dommere hurtigt, da de jo er sat på et stykke frem i tiden. Så vi forventer også, at der skal endnu en fristforlængelse til, siger Anna Holm.

Anklageren fortæller, at man stort set har alle beviser klar til at kunne rejse tiltale mod den 25-årige.

- Vi mangler at få svar fra retslægerådet, som vi skal have i den her type sager, men ellers er vi klar til at rejse tiltalen, siger Anna Holm.

Sagen har hele tiden kørt bag lukkede døre, men det er dog blevet kendt, at den 25-årige nægter sig skyldig.