Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nabo: - Der er altid ballade

Politiets teknikere igang med at sikre sig spor ved ejendommen. Foto: Mette Mørk

Nabo: - Der er altid ballade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere naboer og beboere i området omkring Fredericiagade i Vejle fortæller, at der tit er larm og fester i lejlighed, hvor en mand er død efter voldsepisode.

Vejle: Lørdag aften døde en 50-årig mand efter en voldsepisode på Frederciagade i Vejle. Hurtigt afspærrede politiet en del af gaden.

Vejle Amts Folkeblad talte i løbet af aftenen med flere naboer og beboere i området. Ingen ønskede at få navn i avisen, men flere af naboerne fortalte, at der ofte er høj musik og fest i den lejlighed, hvor den 50-årige omkom.

- Klokken 20 var der høj musik og lidt råben. Omkring klokken 20.30 gik en kvinde frem og tilbage ved en bil og så nervøst op mod lejligheden. Hun så chokeret ud, fortalte en kvindelig beboer fra sit vindue tæt på bygningen, hvor den 50-årige døde.

- Der er altid ballade i den bygning. Det har der altid været, fortsatte hun.

En anden nabo, som i løbet af aftenen kom ud fra en anden bygning i Fredericiagade, som støder op til gerningsstedet, fortalte, at vedkommende havde været hjemme, men ikke havde lagt mærke til noget usædvanligt.

De tre sigtede i Fredericiagade-drab skal blive bag tremmer

Ejer af bygningen rasende

Kvinden ved bilen blev kort tid efter anholdt af politiet, iført en hvid heldragt, som skal sikre eventuelle spor og ført bort. Det var den 36-årige kvinde. Omkring samtidig blev tre andre anholdt - det er de tre personer, som nu er varetægtsfængslet på begrundet mistanke om vold med døden til følge.

I løbet af aftenen kom også bygningens ejer til gerningsstedet. Han forsøgte ifølge eget udsagn at komme ind til sin ejendom for at finde ud af, hvad der var sket.

- Jeg kan ikke få noget som helst at vide. Jeg vil gerne besigtige huset. Hele opgangen er garanteret ødelagt, lød det fra en ophidset ejer, før politiet meldte ud, at der var tale om fundet af en død person.

Politiet fik ejeren bag afspærringen igen, og han forlod kort tid efter stedet igen.

Omkring klokken 23.45 ophævede politet afspærringen i gaden, mens bygningen stadig var afspærret, mens teknikerne arbejdede på stedet.

Efterforskningen fortsætter nu.