Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Politiet: 14-årige drenge bag branden i Petersmindehallen

Natten til mandag den 13. februar i år brændte Petersmindehallen ned i en voldsom brand. Arkivfoto: Mads Hansen

Politiet: 14-årige drenge bag branden i Petersmindehallen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sydøstjyllands Politi mener fortsat ikke, at branden i hallen og i skolens bibliotek har noget med hinanden at gøre.

Vejle: Sydøstjyllands Politi anser nu branden i Petersmindehallen i Vejle den 13. februar for opklaret. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse onsdag morgen.
En gruppe 14-årige drenge menes at stå bag branden. Ifølge avisens oplysninger handler det om tre drenge, men det vil politiet ikke bekræfte.

- Det må på baggrund af de beviser, der er kommet frem under efterforskningen lægges til grund, at nogle 14-årige drenge bl.a. fra lokalområdet har antændt en brand inde i hallen og i en container udenfor hallen, skriver politiet i pressemeddelelsen.

14-årige kan hænge på stor regning efter Petersmindebranden

Se video fra den voldsomme brand fra 112alarm.dk herunder:

Kommunen er inddraget

Der er i efterforskningen, der har omfattet afhøring af en lang række vidner, tekniske undersøgelser af både af brandstedet, mobiltelefoner med videre ikke afdækket en grund eller bagvedliggende årsag til brandstiftelsen.

Vejle Kommune er inddraget og er ansvarlig for det videre forløb i forhold til drengene, der som følge af deres alder ikke kan strafforfølges.
Hvis drengene havde været fyldt 15 år, kunne de være blevet retsforfulgt.

Petersmindehallen brændte ned til grunden ved branden, men vil blive genopbygget.

Ikke relateret til skolebrand

Sydøstjyllands Politi oplyser, at efterforskningen nu afsluttes, og at der fortsat ikke er grundlag for at antage, at branden i Petersmindehallen og branden på Petersmindeskolens bibliotek i sidste uge, har noget med hinanden at gøre.

En kun 10-årig dreng har allerede erkendt at have antændt branden på skolen.

Sydøstjyllands Politi ønsker ikke at udtale sig yderligere til offentligheden om sagen.

Se ruinen efter branden dagen derpå i det her webtv-indslag: