Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Politiet efterlyser ejer af smykker, der kan være stjålne

Der er tale om halskæder, øreringeog fingerringe. Foto: Sydøstjyllands Politi

Politiet efterlyser ejer af smykker, der kan være stjålne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Smykkerne blev indleveret hos en guldsmed i Horsens tilbage i maj.

Horsens: Sydøstjyllands Politi har fundet en række smykker, som formentlig stammer fra et eller flere indbrud, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Smykkerne består af bl.a. øreringe, halskæder og fingerringe. De blev indleveret til en guldsmed i Horsens 5. maj i år af en person, som ønskede at sælge dem. Ekspedienten vurderede imidlertid, at smykkerne med stor sandsynlighed ikke tilhørte vedkommende. Derfor kontaktede ekspedienten politiet.

- Smykkerne stammer formentlig fra et indbrud begået i Horsens og omegn, men det kan også være i andre politikredse. Vi ved ikke, hvornår smykkerne er blevet stjålet, siger Jens Møller Pedersen, der er politikommissær i Efterforskningscenter Nord hos Sydøstjyllands Politi.

Når ejerne er fundet, kan politiet komme nærmere en opklaring af, hvem der står bag mulige indbrud. Genkender man smykkerne, eller har man i øvrigt oplysninger, som kan hjælpe politiet med at opklare sagen, kan man kontakte Sydøstjyllands Politi på tlf. 114.