Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


To heste brænder inde i lade ved Ikast

Brandvæsen og politi rykkede hurtigt ud til den brændende lade, men kunne ikke nå at redde de to heste ud, før det var for sent.

To heste brænder inde i lade ved Ikast

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flammerne fik for hurtigt fat i en lade i Ikast, til at brandfolkene kunne nå at redde de to heste ud.

To heste er natten til fredag brændt inde i en lade på Sønderlandsvej ved Ikast.

Det oplyser vagtchef fra Midt- og Vestjyllands Politi Henrik Jensen.

- Vi fik en anmeldelse klokken 3.10, om at der var gået ild i en lade på 300 kvadratmeter på Sønderlandsvej i Ikast-Brande Kommune.

- Der stod blandt andet to heste opstaldet, ligesom at der også stod nogle maskiner og nogle gummibåde i laden, fortæller vagtchefen.

Brandvæsen og politi rykkede hurtigt ud til stedet, men kunne ikke nå at redde de to heste ud, før det var for sent.

Tidligt fredag morgen er branden slukket igen.

Laden er brandskadet, men den er ikke brændt ned.

- Vi kender ikke brandårsagen endnu. Der skal først nogle tekniske undersøgelser til, siger vagtchef Henrik Jensen.

Han tilføjer, at det var ejeren af laden, der opdagede branden og kontaktede politiet.