Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ukendt mand fundet livløs på gaden - nu er han død


Ukendt mand fundet livløs på gaden - nu er han død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Taxachauffør fandt mand på Nørremarken. Politiet søger hjælp til at identificere den cirka 50-årige afdøde. Måske kan et nøglebundt afklare, hvem han er.

OPDATERING: Manden er identificeret

Vejle: En ukendt cirka 50-årig mand blev ved femtiden tirsdag morgen fundet liggende livløs på Jægervænget på Nørremarken i Vejle. Manden blev fundet af en taxachauffør, som tilkaldte politi og ambulance med det samme. Den ukendte mand blev kørt på Vejle Sygehus, hvor han senere blev erklæret død.

Det ser ikke umiddelbart ud til, at der ligger noget kriminelt til grund for at manden er død, oplyser Sydøstjyllands Politi. Manden kan altså sagtens være død af naturlige årsager, men problemet er, at han ikke havde noget på sig, der kan fortælle hvem han er.

Han er omkring 50 år, 175-180 centimeter høj, spinkel og dansk udseende med mellemblondt hår. Da han blev fundet, var han iført en sort vindjakke med en markant, neongrøn lynlås, samt blå jeans og sorte sko. Han havde desuden et nøglebundt med en tilhørende nøglebrik på sig. Nøglerne kan måske stamme fra bebyggelsen ved Jægervænget, men det er endnu ikke afklaret.

Skulle nogen have set manden op til fundet tidligt i morges hører Sydøstjyllands Politi meget gerne fra dem på telefon 114.