Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Det kunne have været den helt store finale


Det kunne have været den helt store finale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Tommy Poulsen , tp@hsfo.dk
Billede
Kommentar. 
Jeg var vild med Marcellos dynamiske indsats som venstre back, og hans oplæg til det ene af Ronaldos tre mål var blændende.

Sikken fodboldkamp. Det var ikke bare den moralske finale i Champions League. Det burde have været finalen.

Real Madrid trak det længste strå, fordi Cristiano Ronaldo er verdens bedste fodboldspiller. Han er god til at slappe af og tage sine pauser, men han er på pletten, når det gælder, og han er bedst i de helt store kampe.

Det var flot af FC Bayern München at tage til Madrid og bringe sig foran 2-1. Bayern jagtede det tredje mål, der ville have fældet Real Madrid, men Arturo Vidals udvisning blev afgørende. Den forseelse, han lavede tidligere i kampen, var mere til det andet gule kort til den vilde italiener end det kort, der førte til udvisningen, og i så store kampe er det nærmest umuligt at spille 10 mod 11.

Jeg var vild med Marcellos dynamiske indsats som venstre back, og hans oplæg til det ene af Ronaldos tre mål var blændende.

Hos Bayern var det forsvarsspil af høj klasse af en humpende Mats Hummels, og så laver Arjen Robben nogle besnærende detaljer. Han ligner ikke andre fodboldspillere på det niveau. Kunne han dog bare lægge skuespillet på hylden! Det var rædselsfuldt at se, da Holland nåede langt ved VM, og det tager noget af storheden over hans spil.

Nu vælter den tyske presse sig utvivlsomt i forargelse over den ungarske dommer, men vi får ikke retfærdige domme, før vi får indført videobeviser. Det må kunne gøres til et ekstra spændingsmoment som "challenge" i tennis, især i de store kampe.

Champions League har fået mange plusser i karakterbogen efter dramaet i Madrid i aftes. Der kan komme nye dramaer i aften, hvis Barcelona gentager bedriften fra kampen mod Paris St. Germain og går videre til semifinalen, og hvis Dortmund tager til Monaco og får rettet op på den kamp, der aldrig burde have været spillet. Psykologer fandt det umenneskeligt at sende spillerne på banen et døgn efter at de kunne være blevet ofre for en terrorhandling. I aften må dortmunderne have rystet chok'et af sig, men Monaco er et stærkt hjemmehold, der kan rydde Champions League helt for tyske hold i år.