Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fodbolden har omsider fået en ny Pelé


Fodbolden har omsider fået en ny Pelé

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Tommy Poulsen , tp@hsfo.dk
Billede
Kommentar. 

Fodboldens verden har sukket efter en ny Pelé, siden en 17-årige brasiliansk wonderboy væltede verden ved VM i Sverige i 1958. Den brasilianske knægt scorede to mål i 5-2 sejren over svenskerne i finalen og græd som pisket efter triumfen.

Mange er blevet kaldt en ny Pelé, men først nu har fodboldens verden fået en spiller med samme stil og samme klasse.

Kylian Mwappé scorede tre af målene, da Monaco sendte Borussia Dortmund ud af Champions League i kvartfinalen, og her er en 18-årig angriber, der har det hele. Akkurat som Pelé havde dengang.

Pelé er for mig stadig den største fodboldspiller, verden har set. Derfor er det store ord at kalde en spiller for den nye Pelé, for kan han leve op til det?

Den franske teenager virker ubekymret som en glad dreng, der spiller med en legende lethed. Han er lynhurtig og målfarlig, men hvis han skal tage næste skridt på stigen, er det altafgørende, at han har en god rådgiver, for Monaco får ikke lov at beholde en sådan diamant ret længe. Hvor skal han spille? Inter har vist interesse, men han skal højere op i klubhierarkiet. For mig er der kun tre klubber, han skal overveje, Real Madrid, FC Barcelona og Manchester United.

Han ville være den ideelle afløser for Karim Benzema i Real Madrid, og det ville være mit råd til den 18-årige superstar fra Monaco.

Real Madrid, Atletico Madrid, Juventus og Monaco er klar til semifinalerne, men det skortede ikke på undskyldninger fra de hold, der røg ud.

Værst var Bayerns Karlheinz Rummenigge, der på typisk tysk jagtede en syndebuk og fandt ham i dommer Viktor Kassai fra Ungarn.

Tysk tv 2 dokumenterede i aftes, at også Bayerns andet mål burde have været annulleret for off-side mod Robert Lewandowski, og Real Madrids tyske midtbanespiller Toni Kroos pegede på, at Arturo Vidal burde have været udvist 30 minutter tidligere, end han blev.

Lionel Messi brændte tre-fire store muligheder, og Barcelona scorede ikke i 120 minutter mod Juventus. Det gjorde ondt på mange fodboldromantikere, men de kan nu glæde sig til at følge Kylian Mbappé.

Kylian Mwappé ville være den ideelle afløser for Karim Benzema i Real Madrid.