Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Khjrrott ferdommer for en windbuyl

Der er helt pænt i Holland klokken 4 om morgenen.

Khjrrott ferdommer for en windbuyl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holland er et meget ordnet og reguleret land, og hollænderne er nemme at holde af - flinke, åbne og som os danskere: tillidsfulde. Det eneste væsentlige problem er i grunden, at ingen normale mennesker forstår, hvad de siger. De snakker hele tiden, men det lyder bare som en masse mystiske og ikke ret charmerende hostelyde - varierende fra let sommerforkølelse til seriøs tobakshoste, men uden nogen åbenlys indre logik.

Og det er lidt underligt, for med lidt god vilje kan man sagtens læse hollandsk - det er nemt at forstå små tekster i brochurer eller overskrifter i aviserne, og hvad der står på skiltene, forstår man uden videre det meste af - og resten kan man gætte sig til. 

Jeg har egentlig altid troet, at hollandsk er sådan en slags "tysk med halsbetændelse", men når man ser sproget praktiseret på skrift, er det nok så tæt på dansk - og ville de for pokker bare sige ordene, ligesom de skriver dem, kunne vi forstå hinanden uden problemer.

Jeg skulle så hilse og sige - fra en hollænder - at de har det på præcis samme måde med dansk og danskere.

Nå, men Fruen og jeg er altså i Holland - på ferie i vores båd. I dette øjeblik knokler den lille røde Bukh som en hest, medens Fruen passer roret - kursen er 232 grader imod Amsterdam, og jeg sidder nede i kahytten og passer mine redaktionelle pligter.

Historien er den, at da jeg for nogle år siden fik dårligt hjerte og kun på et hængende hår blev reddet af det danske sundhedsvæsen, var det slut med store sejlbåde og ditto bølger. Som sejler har jeg altid haft en helt urimelig selvtillid  - jeg var helt ubekymret og sikker på, at jeg kunne klare enhver situation. Og den følelse satte mødet med min egen dødelighed en stopper for. Det var ikke sådan, at jeg pludselig blev bange for at sejle - heller ikke alene - men jeg begyndte at bekymre mig og tænke alt for meget over, om jeg nu også kunne klare dit eller dat. Og så er det ikke sjovt!

Det tog nogle år at accepterede tingenes tilstand, men så blev den gamle havkrydser også solgt - alt for billigt, selvfølgelig - men dog ikke værre, end at vi for pengene kunne købe en lille "kuf", som det hedder på dansk - og her kommer vi igen til det der med sproget, for det er der absolut ikke noget, som hedder hernede. Men hvis du forestiller dig en hollandsk træsko med basunkinder, sidesværd og en høj mast med gaffelsejl, er det ikke helt ved siden af - og så skal der selvfølgelig være blyindfattede ruder i nedgangen til kahytten.

Men på hollandsk hedder det altså alt muligt andet end en kuf - det kan hedde en tjallak eller en lemmerak eller 20-30 andre navne - ideen om en forvokset træsko med sidesværd og mast findes i et utal af versioner, og vores hedder en Vollenhovense Bol. Om jeg må be'!

 

Som danske kan man godt undre sig over, at man overhovedet kan finde på at bygge en båd på den måde - jeg mener: Ingen køl og fuldstændig fladbundet - kan sådan en træsko overhovedet sejle?

Men Holland var jo oprindelig ét stort "vadehav" - en slags tidevandsdelta med en masse render, som snoede sig ud og ind imellem sandbankerne. Selv ved højvande var der ikke ret dybt, og ved lavvande gik man rutinemæssigt på grund, så det er jo indlysende smart, at bådene kun stikker en god halv meter og er så flade, at de uden problemer kan stå på bunden, mens man venter på næste højvande.

En Vollenhovense Bol er altså en traditionel fiskerbåd af typen Bol og i netop den facon og størrelse, som man byggede dem i byen Vollenhovense. Oprindelig blev de bygget i egetræ, men hollænderne var nogle af de første og dygtigste til at bygge i jern.

I 1970'erne og 1980'erne gik det op for hollænderne, at deres mange traditionelle bådtyper udgjorde en eminent kulturskat - rigtig mange blev reddet og sat i stand, ligesom vi kender det med ombyggede fiskekuttere og skonnerter. Men samtidig opstod der så en ny tradition - det blev nemlig højeste mode iblandt velhavende hollændere at lade bygge helt nye både efter de gamle traditioner og linjer. Vi taler ikke om billige kopier, men moderne lystbåde tegnet af de bedste bådkonstruktører, men med inspiration fra en glorværdig fortid.

 

De Windbuyl er fra 1977, og indtil for få år siden var den nærmest ubetalelig for sådan nogle almindelige fattigrøve som os, men selv om det er en stålbåd, er der masser af traditionelt træværk om bord - der skal både males og lakeres til den store guldmedalje, og det er ikke noget, som moderne mennesker gider at bruge deres knappe fritid på.

Og for nu at gøre en lang historie kort: Alle siger ih og åh, hvor er de traditionelle hollandske både dog smukke, og hvor er det dog en fantastisk kulturarv - og hvor er det dog godt, at der er nogle andre, som vil passe på den, for selv har vi ikke lige tid til den slags - og derfor er der ikke ret mange købere til de førhen kostbare både, så i dag kan du købe alle dem, du gider til halv pris.

Men det er også kun retfærdigt, for jeg skulle hilse og sige, at der er heller ikke ret meget salg i store gamle Beneteauer.

Vi har fået havneplads i en fin lille by, som hedder Monnickedam - lige uden for Amsterdam. Dejligt sted med masser af flinke folk, som tilmed synes, at det er sjovt med et par danskere - til en forandring. Der er i forvejen en del tyskere, og de er da flinke nok, meeeen - vi forstår nok hinanden lidt bedre.

Vi har diskuteret frem og tilbage med indtil flere af de klogeste lokale, om vi skal sætte dannebrog på båden, eller om vi skal sejle under hollandsk flag - det er jo en helt igennem hollandsk båd, men vi er på den anden side lige så helt igennem danske - hvad skal vi gøre?

Typisk for hollænderne kan de slet ikke se noget problem - og da de jo er et meget praktisk tænkende folk og tilmed liberale, er den overvejende stemning, at vi beholder det hollandske flag, indtil det er slidt op.

 -Jamen, er der ikke nogle faste regler for den slags?

- Øh, jo - sikkert. Vi har regler for alting - alt - og hver gang vi ser et problem, laver vi en ny regel. Men der er kun én regel, som for alvor gælder - altid - og det er den regel, at hvis bare man går lidt stille med dørene, behøver man ikke at overholde alle de andre regler - hele tiden - og slet ikke på én gang ...

Hollænderne har også et ordsprog, som jeg holder meget af: Vi snakker om det - vi snakker og snakker, indtil vi har glemt, hvad problemet går ud på - og det i øvrigt er gået væk af sig selv.

Nå, men vi har altså lagt saltvand og rigtig sejlads på hylden - til gengæld har vi fået os en "flodpram med sejl", og i de kommende uger er vi på vores første opdagelsesrejse i Holland. 

Fruen er glad, for når sandheden skal frem, har hun med tiden brudt sig mindre og mindre om at sejle langt og på de store bølger - og jeg er glad, fordi vi trods alt har sejl på skuden, og hellere på togt ad de indre vandveje end slet ikke på togt.

Vi har netop passeret Amsterdam og er på vej op ad en kanal til noget, som hedder Zandam - dels ligger her Hollands største bådbutik med maritime dimser og dingenoter, og dels er der en masse fine gamle vindmøller, vi skal se nærmere på.

Herefter går det sydover - til Haarlem - men det bliver i næste uge ...

 

P.s.: Indtil videre har jeg lært at sige én ting rigtigt på hollandsk - det udtales  khjrrott ferdommer, og jeg ved ikke, hvad det betyder, men de siger det alle sammen og hele tiden, så det er vel okay.

 

SENESTE NYT