Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Verdensmestre skal sejle i Lunkebugten

Vinderne kan tage hjem med en pokal, hvor blandt andet Paul Elvstrøms navn er indgraveret.

Verdensmestre skal sejle i Lunkebugten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rune Schytt-Nielsen og hans makker Henrik Ahrentsen skal sejle VM for starbåd i farvandet omkring Svendborg.

Starbådens kantede skrog med flad bund har beholdt sin oprindelige facon fra, da den blev designet i 1911. Et kæmpe storsejl og en meget let og fleksibel rig kræver god fysik og teknisk kunnen af de to sejlere, der udgør bådens besætning. Det kan sejlinteresserede se på dansk hav. Der er tilmeldt 84 både fra hele verden, når VM for Starbåde bliver sejlet i Lunkebugten mellem Tåsinge og Langeland fra 29. juni til 9. juli.

- De regerende verdensmestre kommer til Svendborg. Augie Diaz fra USA og Bruno Prada fra Brasilien. De har også vundet olympisk guld, og dem sejlede jeg mod for halvanden måned siden i Miami, fortæller Rune Schytt-Nielsen fra Troense Bådelaug, der sammen med Flemming Sørensen har været de drivende kræfter bag VM-ansøgningen, da VM skulle hentes til den lille by.

- Jeg sluttede midt i feltet sammen med min makker, Henrik Ahrentsen. Men vi var primært taget derover for at promovere VM. Vi havde noget materiale med om det Sydfynske Øhav og Svendborg, og det fik vi god respons på fra deltagerne, siger han.

Gennem et samarbejde mellem Troense Bådelaug, Sport Event Fyn, SvendborgEvent og Sport Event Denmark er det lykkedes at hente den prestigefyldte sejlads til Troense.

- Det ville jo svare til, at VM i fodbold skulle holdes i Danmark, eller Champions League finalen skulle spilles i København. Det kan ikke blive større inden for kølbåde. I 1967 vandt Paul Elvstrøm guld i VM for starbåde på hjemmebane, og hans navn står på pokalen, vi sejler om, siger han.

 

Starbåden
Star er en kølbåd med sejl konstrueret i 1911 af amerikaneren Francis Sweisguth.Der er bygget over 8400 star-både, de første mange eksemplarer i træ og siden omkring 1970 i glasfiber med alumast.

På verdensplan er der over 2200 kapsejlende starbåde i 40 lande. I Danmark er der omkring 15 aktive starbåde.

Olympisk bådklasse fra 1932 til 2012 (dog ikke i 1976).

Hoveddata:

Længde overalt: 6,9 meter, vandlinje: 4,7 meter, bredde: 1,75 meter, dybgang: 1,01 meter, mastehøjde: 9,6 meter, Vægt sejlklar: 680 kg.

Kendte Star-bådsejlere: USA's tidligere præsident John F. Kennedy og hans bror, Robert Kennedy. Også verdensklasse-sejlerne Dennis Conner, som vandt guld i 1971, 1977 og 1978, og danske Paul Elvstrøm sejlede Star og vandt VM-guld 1966 og 1967 i klassen.

Læs mere på: starworlds2017.com

 

 

 

Billedtekster:

Hygge i højsædet

Det var det internationale starbådsforbund ISCYRA, der pegede på Svendborg, nærmere bestemt Troense Bådelaug, som vært for VM i starbådsklassen i 2017 frem for konkurrenter som Monaco, St. Tropez og Napoli. Beslutningen om værtskabet blev bl.a. truffet på baggrund af Svendborgsunds unikke farvand og ikke mindst pga. Svendborgs erfaring fra tidligere stævner som bl.a. District 13 Championship. Et mesterskab, der har fået sejlere fra bl.a. Polen, Holland og Tyskland til at pege på Troense Bådelaug som VM-arrangør.

- Vi er gearede til det. Vi vil lægge vægt på det sociale både for sejlerne fra hele verden og klubbens medlemmer. Vi har solgt det på, at Troense er Danmarks hyggeligste landsby, og der kommer til at ske meget på havnen under VM. Blandt andet kan man på fladskærme se optagelser fra dagens sejladser, fortæller han.

 

Sejladsen i sejladsen

Når verdens bedste sejlere kommer til Troense, regner Rune Schytt-Nielsen ikke med en plads på podiet, når alle sejladser er afviklet.

- Jeg vil være tilfreds med at være med i den bedste halvdel af feltet. Eventet er det vigtigste for mig. Jeg har sat min båd i stand og købt nye sejl, men det er ikke blevet til så meget træning, siger den erfarne sejler, der stiller op sammen med sin makker Henrik Arentzen, som han har sejlet med i 30 år.

Men der er også sejladsen i sejladsen mod hans gode ven Flemming Sørensen, der sejler noget mere.

- Jeg rejser rigtig meget rundt i verden for at sælge mine vindmøller. Lige nu er jeg i Portugal, og Flemming prioriterer helt anderledes. Hvis jeg kan slå ham i en sejlads eller to til VM, så er jeg godt tilfreds, understreger han.

Faktisk var Troense ikke det første sted, de to havde i tankerne, da de fik en forespørgsel på, om VM kunne afvikles i Danmark.

- Vores første tanke var, at det skulle holdes i København, men så tænkte vi, nej, det skal sgu holdes i Troense. Dengang var vi ikke sikre på, at det kunne lade sig gøre med et event med et budget på 1,3 millioner kroner, men det lykkedes. Nu kan sejlere fra hele verden dyste i Danmarks flotteste farvand, siger Rune Schytt-Nielsen.

 

SENESTE NYT