Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Socialdemokratiet styrker skattevæsenet


Socialdemokratiet styrker skattevæsenet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Læserbrev: Centralisering og besparelser har fjernet skattemyndighederne fra borgernes liv. Det skete primært med Anders Foghs minimalstat og Lars Løkkes strukturreformer. De multinationale selskaber og skattesvindlere fik herefter en åben dør til at berige sig på fællesskabets bekostning. Det skal være slut nu.

Derfor vil Socialdemokratiet styrke skattevæsenet markant ved at ansætte 1000 ekstra medarbejdere fordelt på fire nye regionale skattecentre.

Vores samfund bygger på en kontrakt, hvor alle kan regne med fællesskabets hjælp. Jeg har altid været optaget af, at når vi betaler vores skat, investerer vi i fremtiden; velfærd, gode livsmuligheder, uddannelse. Ja, vi investerer, så vi kan få nye generationer af stærke skatteydere. Til gengæld er det en forudsætning, at vi betaler vores skat og ikke snyder på vægten.

Der er ingen tvivl om, at danskerne har mistet tilliden til SKAT. Den tillid skal genskabes - den er en forudsætning for vores unikke samfundsmodel. Vi skal have et Danmark i balance. Når en regering fører en politik, som er økonomisk skæv, er den også geografisk skæv.

Socialdemokratiet vil bekæmpe en udvikling, hvor Danmark knækker over geografisk, og derfor ønsker vi at placere nye statslige arbejdspladser der, hvor de gør størst gavn. De nye skattecentre skal derfor placeres i hele landet - uden for de store byer. To placeres i Jylland, ét placeres på Fyn og ét placeres på Sjælland/Lolland-Falster.