Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Trafik. Fundersvej på vippen


Trafik. Fundersvej på vippen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Læserbrev: Onsdag 21. juni 2017 holder Vejle Byråd møde om vedtagelse af en lokalplan for en del af Mølholmsdalen. En privat bygherre ønsker at bygge ca. 66 nye lejligheder i etageboliger i op til fire etager på området ved de gamle Funders Fabrikker i Mølholmsdalen.

Vejadgangen hertil ad Fundersvej og den massive bebyggelse af området vil give betydelige lokale problemer, men det er stadig ikke afklaret, hvordan vejadgangen fra området til Fredericiavej skal organiseres.

Derfor kræver Vejdirektoratet, at lokalplanforslaget tilføjes en ny paragraf 9.4 med følgende ordlyd: "Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før Vejdirektoratet har meddelt Vejle Kommune godkendelse af ændret udformning og anvendelse af Fundersvejs tilslutning til offentligt vejareal, og ikke før de vilkår som Vejdirektoratet stiller i godkendelsen er opfyldt."

Flere forskellige udgaver af tilslutningsanlægget for ca. 66 boligerne på Fundersvej har verseret gennem de sidste to et halvt år, og til mødet i teknisk udvalg 30. maj 2017 indeholdt dagsordenen et notat "Fundersvej - TRAFIKLØSNING til Fredericiavej", men det blev fjernet fra det efterfølgende referat af udvalgsmødet. Parallelt hermed kører et projekt om at bygge 24 boliger langs Fredericiavej ud mod Evald Tang Christensens Plads, der skal benytte samme vej ud, som de 57 boliger i det aktuelle lokalplanforslag.

Vejle Kommune er endnu ikke nået til enighed med Vejdirektoratet og politiet om Fundersvejs tilslutning til Fredericiavej, og Vejdirektoratet oplyser, at der endnu ikke foreligger en tidsplan for vejprojektet. Byrådet er altså på vej til at tillade et omfattende byggeri i Mølholmsdalen uden vished for, hvordan trafikken fra de mange nye boliger skal afvikles.