SOSEScript: GetMainProfileInfo.js failed executing with the following error: Error on line 30 position 3: Either BOF or EOF is True, or the current record has been deleted. Requested operation requires a current record.

Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
vafo.dk
BFN
BFN Idas mor, Gitte Ellen Mortensen, har tidligere arbejdet i en børnehave med manuelt papirarbejde. Hun synes, at det nye system er genialt, fordi det er let og enkelt, og fordi man hurtigt kan se en stribe aktuelle praktiske oplysninger. Hun har ikke hørt nogen udtale sig negativt om det digitale system.
BFN
BFN Via mobilen kan man gå direkte på det nye system og taste ind, så man er helt uafhængig af at være på et bestemt sted for at notere på et stykke papir.
BFN
BFN Børnehaveleder Jørgen Sørensen glæder sig blandt andet over, at det digitale program selv laver statistikker, der kan udnyttes, når han skal lave børnehavens bemandingsplane.
BFN
BFN Idas mor, Gitte Ellen Mortensen, har tidligere arbejdet i en børnehave med manuelt papirarbejde. Hun synes, at det nye system er genialt, fordi det er let og enkelt, og fordi man hurtigt kan se en stribe aktuelle praktiske oplysninger. Hun har ikke hørt nogen udtale sig negativt om det digitale system.

Børnehaven er digital

Publiceret: 05.05.2011 06:00
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Søren Bagge og Benny F. Nielsen (Foto)
Fire sekunder til et par tryk på en trykfølsom skærm tager det nu at tjekke sit barn ind om morgenen, og cirka to sekunder tager det at trykke barnet ud, når det bliver afhentet fra Ødsted Børnehave.

Med et digitalt system er næsten alt tidkrævende manuelt papirarbejde og gule huskesedler blevet fortid. I dag registreres og lagres hvert enkelt barns tilstedeværelse eller fravær nu elektronisk. Systemet giver en række fordele og muligheder, og så skal det give personalet mere tid til børnene, og forældrene lyder til at være glade for det nye system.

Bare send sms
- Vi havde meget manuelt papirarbejde for hele tiden at være sikre på, hvem der var hvor. Indenfor Vejle Kommune kom jeg med i en gruppe, der skulle se på, om og hvor vi kunne spare administrativ tid. På et tidspunkt kontaktede jeg Vejle-firmaet CimMobility, og de byggede vores nye system op helt fra bunden med hensyntagen til de ønsker og krav, vi havde til indholdet, fortæller børnehaveleder Jørgen Sørensen.

Systemet har nu været i brug i to måneder, og siden er det løbende blevet opdateret med nye funktioner. Endnu mangler der blandt andet en funktion, der kører systemet sammen med mobilnettet. Så bliver det muligt for forældre at sende en sms for eksempel med ordet "syg" eller "fri", hvilket så automatisk registreres og fremgår af det elektroniske system i børnehaven - altså ikke noget med at bruge tid på telefonsamtaler. Alle forældre er i forvejen vant til at sms'e med børnehaven.

Mobilen kobler på
- Mange telefonopringninger var forstyrrende samtidig med, at forældre afleverede deres børn. Før fik vi måske 15 opkald en morgen - nu er antallet måske to, siden vi indførte sms-systemet, fortæller Jørgen Sørensen og hiver en mobiltelefon op fra lommen. Med telefonen kan han gå på nettet og dermed koble sig på børnehavens elektroniske system og se alle de oplysninger, der også kan ses på touchscreen i børnehaven.

- Forældrene taget vildt godt imod systemet, mens der måske er enkelte bedsteforældre, der har været lidt betænkelige ved det. Selv synes jeg, det er blevet et rigtig dejligt og genialt system, og personalet har også været med på det, fortæller Jørgen Sørensen og understreger, at personalet selvfølgelig fortsat gerne vil og skal snakke med forældrene.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier






      SOSEScript: GetMainProfileInfo.js failed executing with the following error: Error on line 30 position 3: Either BOF or EOF is True, or the current record has been deleted. Requested operation requires a current record.