Du viderestilles til den mobile version af


Ønsker du at fortsætte?




Dit valg huskes i 30 dage

vafo.dk
Vejret23 º C
IMG_0714
IMG_0718
IMG_0714

48 rumænere har indtaget Landbrugsskolen i Grindsted

Publiceret: 11.10.2011 06:00
Uffe Dahl, redaktion@midtjyskugeavis.dk

Klik her for at se samtlige annoncer

Nogle tror vi er flygtninge. Andre tror vi er tyve, mordere og kriminelle. Men vi er bare unge mennesker, der er i gang med at tage en uddannelse. Vi er sociale og deltager i bylivet på lige fod med alle andre.

Ordene kommer fra Dumitru Cretu og Zsolt Marcas på henholdsvis 23 og 26 år.

De går på grundforløb og hovedforløb på Grindsted Landbrugsskole og er to ud af de i alt 48 rumænske elever, som  landbrugsskolen lige nu har.

- Vi er glade for at være i Grindsted. Og det er rart at bo for os selv. Vi er unge - men vi er samtidig voksne mennesker, der godt kan tage et ansvar. Derfor er det godt, at vi er blevet indkvarteret på kostskolen, siger Dumitru Cretu.

Tidligere har udenlandske elever boet på Landbrugskolen. Men i år har der ikke været plads. Derfor har Landbrugsskolen lejet sig ind på privatskolens tidligere kostafdeling.

- Det er både possitive og negative ting ved det arrangement. Det positive er, at vi får huset elevernme samlet. De får lov at tage det ansvar, de jo er voksne nok til og de bliver en meget mere integreret del af bylivet. Det negative er, at der selvfølgelig er lidt transport for eleverne. Men dem, der ikke har en bil, må klare sig med cykler eller gå-ben, siger Per Nielsen, faglærer på Grindsted Landbrugsskole og koordinator for de udenlandske elever.

- Stort set samtlige elever tjener deres egen løn via de praktikaftaler, de har med de landmænd, de hører under. Når de bor på kostskolen skal de selvfølgelig indpasse sig under samme spilleregler, som hvis de boede her på skolen. Men vi har ikke en voksen ved dem hele tiden - det er de for gamle til. Selvfølgelig har vi en vagtlærer-ordning, hvor vi kan være behjælpelige med at løse de problemer, de eventuelt måtte få. Men helt grundlæggende er det jo bare unge mennesker, som er under uddannelse. Rumænere er i øvrigt et meget socialt folkefærd, så de er rigtig dejlige at arbejde sammen med, siger Per Nielsen.

Læs mere i Midtjysk Ugeavis tirsdag den 18. oktober.