Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen

Du viderestilles til den mobile version af


Ønsker du at fortsætte?




Dit valg huskes i 30 dage

vafo.dk
Vejret16 º C
Politi krimi  Patruljevogn
Politi, Patruljevogn
Politi krimi  Patruljevogn
Politi, Patruljevogn

Butiksrøver stjal 27.000 kroner i mønter

Publiceret: 21.03.2012 06:00
Ritzau

Klik her for at se samtlige annoncer

maskeret røver slap tirsdag aften af sted med en tung fangst fra en Kiwi-butik i Vissenbjerg. For røveren stjal knap 30.000 kroner i alt - og 27.000 af dem var i mønter.

Røveren dukkede op efter lukketid ved 22-tiden ved butikken på Vestergade, hvor en 18-årig kvindelig ansat var alene i butikken, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Jesper Fält.

- Hun går ud af bagindgangen med noget affald, og der bliver hun antastet af en mand, der er maskeret, siger vagtchefen.

Den maskerede mand tvang den 18-årige kvinde tilbage i butikken og fik hende til at åbne en pengeboks, der gemte på de knap 30.000 kroner.

- Derefter taper han hendes håndled og hendes ankler med gaffatape, placerer hende under et bord og forlader stedet. Så der går noget tid, inden hun får sig vristet fri og kan ringe til politiet, lyder det fra vagtchef Jesper Fält.

Røveren cyklede fra stedet, viser overvågningsbilleder.

Den 18-årige er rystet efter røveriet:

- Hun er meget berørt over situationen. Det er en ubehagelig situation, siger Jesper Fält.

Den ansatte har beskrevet røveren som 175 -180 centimeter høj, spinkel, iført sort jakke og grå joggingbusker. Med sig havde han en taske med et hvidt logo.