Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen

Du viderestilles til den mobile version af


Ønsker du at fortsætte?




Dit valg huskes i 30 dage

vafo.dk
Vejret11 º C
1. division: Randers FC - Vejle Boldklub Kolding
Randers FCs Jonas Kamper og Vejle Boldklub Koldings Andreas Moos i 1.divisionskampen på Auto C Park i Randers, fredag aften. (Ernst van Norde/POLFOTO)
1. division: Randers FC - Vejle Boldklub Kolding
Randers FCs Jonas Kamper og Vejle Boldklub Koldings Andreas Moos i 1.divisionskampen på Auto C Park i Randers, fredag aften. (Ernst van Norde/POLFOTO)

Vejle-Kolding |måtte slide| for sejren

Publiceret: 15.04.2012 06:00
Anders Møllenberg

Klik her for at se samtlige annoncer

Boldklub Kolding måtte slide uventet hårdt for sejren, da holdet søndag gæstede Blokhus FC. Vejlenserne vandt kampen på Jetsmark Stadion med 2-1 efter pauseføring på 2-0.

Det lignede ellers tre sikre point til vejlenserne ved halvtid, men hjemmeholdet kom godt tilbage efter pausen i en alt i alt uskøn forestilling.

Vejle Boldklub Kolding kom ideelt fra start. Stadionuret viste blot 1,26 minutter, da Thomas Mikkelsen bragte vejlenserne foran efter fint forarbejde af Jens Berthel Askou og Jacob Taz Sørensen. Kampen blev spillet i en strid blæst på langs ad banen, som Vejle Boldklub Kolding i første halvleg havde i ryggen.

Blæsten og en noget knoldet bane betød en begrænset mængde organiseret fodbold. Den, som var, stod gæsterne for, men chancer var der såre få af i første halvleg. Vejle Boldklub Kolding fik dog scoret yderligere én gang inden pausen. Det skete direkte på frispark fra cirka 20 meters afstand sat flot ind af Andreas Moos.

Efter pausen cruisede Vejle Boldklub Kolding stille og roligt mod de tre point, men midtvejs i halvlegen reducerede indskiftede Mark Tubæk direkte på frispark sat ind uden chance for Kristian Fæste.

Blokhus fik med blæsten i ryggen tilspillet sig flere muligheder. Den største tilfaldt fem minutter før tid Christoffer Hansen, der tvang Kristian Fæste ud i en fin redning. I overtiden, da hjemmeholdet satsede alt, faldt der også et par store muligheder af til Vejle Boldklub Kolding, men Andreas Moos misbrugte dem begge.

Vejle Boldklub Kolding spiller næste gang på fredag, når det på Vejle Stadion gælder mødet med Viborg.