Du viderestilles til den mobile version af


Ønsker du at fortsætte?




Dit valg huskes i 30 dage

vafo.dk
Vejret8 º C
Mærsk Mc-Kinney Møller er død
Skibsreder Mærsk McKinney-Møller og hans hustru Emma, d. 12. juni 1980.
Mærsk Mc-Kinney Møller er død
Skibsreder Mærsk McKinney-Møller og hans hustru Emma, d. 12. juni 1980.

Dansk erhvervslivs største mand er død

Publiceret: 16.04.2012 06:00
Ritzau

Klik her for at se samtlige annoncer

af Danmarkshistoriens største erhvervsledere, skibsreder og milliardær Mærsk Mc-Kinney Møller, Charlottenlund, er død få dage efter sin sidste offentlige optræden med generalforsamlingen i A.P. Møller-Mærsk.

Han blev 98 år og døde på dronningens fødselsdag. Med Mærsk Mc-Kinney Møllers død slutter en lang epoke i dansk erhvervsliv.

Fra 1965 til 1993 var Mærsk Mc-Kinney Møller daglig leder af familieimperiet A.P. Møller Gruppen, der er Danmarks største virksomhedsgruppe med over 117.000 ansatte i 130 lande.

Da Mærsk Mc-Kinney Møller som 80-årig i 1993 overlod den daglige ledelse af A.P. Møller Gruppen til daværende skibsreder Jess Søderberg, fortsatte han som en meget synlig og aktiv formand for bestyrelserne i de to rederier, Dampskibsselskabet af 1912 og Dampskibsselskabet Svendborg.

I 2003 lagde Mærsk Mc-Kinney-Møller grunden til A.P. Møller-imperiet efter ham: De to aktieselskaber blev slået sammen i selskabet A.P. Møller-Mærsk, og samme år - i en alder af 90 år - overlod Mærsk Mc-Kinney Møller formandsposten i selskabet til Michael Pram Rasmussen.

Dermed sluttede Møller-familiens mere end 100 år lange ledelse af virksomheden, der tog sin begyndelse i 1904, da Mærsk Mc-Kinney Møllers farfar, Peter Mærsk Møller, og hans far, Arnold Peter Møller, stiftede Dampskibsselskabet Svendborg.

På trods af sin høje alder fortsatte Mærsk Mc-Kinney Møller sit bestyrelsesarbejde i A.P. Møller-Mærsk-selskaber.

Frem til 2006 var han bestyrelsesformand for Odense Staalskibsværft, der også omfattede Lindøværftet ved Munkebo på Fyn, som hans far Arnold Peter Møller byggede, fordi det oprindelige værft i Odense fra 1918 blev for lille.

Mærsk Mc-Kinney Møller var medlem af bestyrelsen for det nu lukkede Lindøværft i 58 år, og heraf sad han de 41 år som formand - en post, han forlod som 92-årig.

Selv om Mærsk Mc-Kinney Møller trappede ned, mødte han næsten hver formiddag på sit kontor på Esplanaden i København.

Medarbejderne så dog Hr. Møller - som han blev tituleret - forlade hovedkontoret igen omkring frokosttid. Han ejede personligt adskillige tank- og containerskibe og havde ved sin død flere formandsposter i selskaber og fonde at sysle med.

Det gælder blandt andet de fonde, der ejer hovedparten af olie- og rederigiganten A.P. Møller-Mærsk: A.P. Møllers og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og i A.P. Møllers og Hustrus Familiefond.

Skibsrederen stod også i spidsen for Den A.P. Møllerske Støttefond, der blandt andet yder støtte til danske unge, der allerede i uddannelsen søger internationalt udblik og erfaring. Frem til 2009 var han også formand for selskabet bag familiegodset Bramsløkke ved Nysted på Lolland.

Mærsk Mc-Kinney Møller holdt sig velinformeret om udviklingen i det store A.P. Møller-Mærsk-imperium, og han sanktionerede i høj grad udviklingen mod en mere moderne og åben virksomhedsstil.

Den tog sin begyndelse, da han lod Michael Pram Rasmussen overtage formandsposten i 2003, og som i årene derefter førte til store omrokeringer og udskiftninger blandt skibsredere og topledere i det verdensomspændende selskab.

Herunder af Mærsk Mc-Kinney Møllers egen opfindelse Jess Søderberg, der måtte forlade topposten i 2007 til fordel for den nuværende, sygemeldte Nils Smedegaard Andersen.

Hensynet til forretningen gik forud for alt hos Mærsk Mc-Kinney Møller. Derfor måtte han også erkende, at krisen i 2009 gjorde det nødvendigt for A.P. Møller-Mærsk-ledelsen at dreje nøglen til det stærkt underskudsgivende Lindøværft.

Men det var en tung dag for den gamle skibsreder: Det var et af hans fars store livsværker, der gennem årene blandt andet forsynede rederiet med nogle af verdens største og mest avancerede containerskibe.

Mærsk Mc-Kinney Møller lod sig ikke begrænse af sine høje alder, når han tre-fire gange årligt tog på rejser til blandt andet USA, Mellemøsten og andre fjerne steder i forretningens tjeneste i selskabets private jetfly.

Og han var - som sidste torsdag i Bella Center - fast gæst ved A.P. Møller-Mærsks generalforsamlinger, hvor han fik en modtagelse, der nærmest var en rockstjerne værdig.

Skibsrederen var ikke blot en af Danmarks mest magtfulde erhvervsprofiler, der nærmest blev ophøjet som en levende myte. Han var også royalist med stort R.

Dronning Ingrid var en af hans personlige venner, og han var fast gæst ved festlige lejligheder i kongehuset. Ikke mindst var han en trofast gæst i mange år sammen med regeringens medlemmer ved dronningens nytårskur.

Ved udgangen af det forrige årtusinde opnåede han den store ære at blive udnævnt til Ridder af Elefantordenen af dronning Margrethe. Mærsk Mc-Kinney Møller var den fjerde borgerlige dansker, der inden for de seneste 100 år modtog Elefantordenen.

Som Elefant-ridder kom skibsrederen i selskab med blandt andre atomfysiker Niels Bohr, feltmarskal Montgomery, general Dwight D. Eisenhower og premierminister Winston Churchill.

Mærsk Mc-Kinney Møller blev født den 13. juli 1913. Som ældste søn af en børneflok på fire var den unge Mærsk naturlig arving til den voksende rederivirksomhed, som hans far - den legendariske A.P. Møller - startede ved århundredskiftet.

Mærsk Mc-Kinney Møller kom i shippinglære hos firmaet C.K. Hansen, hvor faderen også havde arbejdet. Da Mærsk i 1938 var 25 år, blev han udnævnt til prokurist i rederiselskaberne. Året efter blev han gift med sin tidligere skolekammerat Emma Rasmussen.

Da tyskerne besatte Danmark 9. april, havde A.P. Møller natten før dirigeret sine skibe til allierede havne, og kort efter sendte han sin søn og svigerdatter til USA, hvor Mærsk Mc-Kinney Møller i syv år styrede koncernens amerikanske rederiaktiviteter. I 1947 kom han hjem og indgik i arbejdet i København.

Da faderen døde den 12. juni 1965 og dermed overlod roret til sin ældste søn, omfattede virksomhedsgruppen allerede - ud over rederi- og industrivirksomheder - en koncession til udvinding af olie og gas i Nordsøen samt den spæde start på aktiviteterne i Dansk Supermarked.

Arven fra faderen omfattede også mottoet: "Den, der har evnen, har også pligten".

Og Mærsk Mc-Kinney Møller formåede at drive hele virksomhedsgruppen, så den syvtakkede stjerne i dag symboliserer et imperium uden sidestykke i danmarkshistorien.

Mærsk Mc-Kinney Møllers lederstil var markant anderledes end mange af hans samtidiges. Beskedenhed, sparsommelighed og "rettidig omhu" var parret med evnen til at se, hvornår den rigtige forretning var i farvandet.

Et fejlskud var det dog, da Mærsk Mc-Kinney Møller i al diskretion flyttede A.P. Møllers familiefond til skattelyet Liechtenstein i slutningen af 1981. Nationalbanken spærrede fondens konto, og skibsrederen flyttede fonden tilbage til Danmark.

Ved siden af det stadigt voksende A.P. Møller-imperium der var også tid til at passe bestyrelsesposten i det amerikanske selskab IBM - en bestyrelse, han som første ikke-amerikaner blev valgt ind i.

Selvom Mærsk Mc-Kinney Møller var erhvervsmand par excellence, var han meget interesseret i samfundsudviklingen. Mange politikere, erhvervsledere, chefredaktører og fagforeningsledere har været til frokost i hovedsædet på Esplanaden for at "samtale" om emner, der havde Mc-Kinney Møllers personlige interesse.

Mens faderen A.P. Møller deltog i den offentlige samfundsdebat med brask og bram, gik Mærsk Mc-Kinney Møller i starten mere stille med dørene.

Men slagsmålene om oliekoncessionerne i Nordsøen fik ham ud af busken, ofte med meget markante ytringer med personlig adresse til navngivne politikere.

Blandt andre tidligere energiminister Poul Nielson (S) og den radikale Jens Bilgrav-Nielsen har oplevet at komme på kant med Mærsk Mc-Kinney Møller, fordi de to politikere førte an i felttoget mod A.P. Møller-Gruppens magt over det sorte "guld" under Nordsøen.

Mærsk Mc-Kinney Møller blev i sine politiske budskaber mere markant med alderen. Fra talerstolen på dampskibsselskabernes årlige generalforsamling har Mærsk Mc-Kinney Møller adskillige gange specielt i 1990'erne tordnet mod de høje skatter og politikernes slaphed.

Talen fik altid masser af spalteplads i pressen, hvor den næsten fik samme status som dronningens nytårstale.

Skibsrederen var også den indirekte årsag til, at mediekoncernen Berlingske Media kom på udenlandske hænder.

Efter Berlingske Tidendes artikelserie om A.P. Møllers ejerandel i Dansk Riffelsyndikat, som under Anden Verdenskrig producerede våben til den tyske værnemagt, solgte A.P. Møller Gruppen i 2000 sin 14 procent store aktiepost i koncernen.

Artiklerne stødte Mærsk Mc-Kinney Møller, der værnede om sin fars eftermæle, og det menes at være den direkte årsag til, at A.P. Møller-Mærsk skilte sig af med sit ejerskab af avisen.

Skibsrederen førte bevidst en afdæmpet og tillukket informationspolitik inden for Danmarks grænser. Men der er mangfoldige synlige resultater af hans virke i Danmark:

Amaliehaven mellem Københavns Havn og Amalienborg, restaureringen af fregatten Jylland, opbygningen af Orlogsmuseet, genskabelsen af Kastellet og ikke mindst Operaen på Dokøen - et bygningsværk til godt to milliarder kroner.

Helt ned i mindste detalje med valg af farver og de bedste materialer satte milliardæren Mærsk Mc-Kinney Møller sit præg på den gave, som A.P. Møller-fonden skænkede nationen.

Mærsk Mc-Kinney Møller havde hele livet igennem en stor kærlighed til søen og det frie liv om bord på sin sejlbåd.

Indtil sin død var Mærsk Mc-Kinney-Møller en ivrig lystsejler og kunne stå ved roret i sin store sejlbåd "Klem".

I forbindelse med sin 96-års fødselsdag i 2009 satte han sig ved roret i en spritny luksuriøs Swan 82 fods sejlbåd, som han havde bestilt på Swan-værftet i Finland. Han var selv med til at sejle sin nye luksusyacht hjem fra Finland.

I julen 2005 mistede Mærsk Mc-Kinney Møller sin jævnaldrende hustru, Emma, der havde været hans tro livsledsager og støtte i de mange travle år med virksomheden.

Mærsk Mc-Kinney Møller efterlader sig tre døtre: Leise, Kirsten og Ane. To af døtrene - Leise og Ane - er med i en række af A.P. Møller-Mærsk-bestyrelser.