Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
vafo.dk
Torben Glyum
Torben Glyum Ole og Stinne Grarup, Ringivevej 85 fik ikke megen søvn i nat på grund af drabssagen.
Torben Glyum
Torben Glyum Ole og Stinne Grarup, Ringivevej 85 fik ikke megen søvn i nat på grund af drabssagen.

Naboer: De var så| glade for hinanden

Publiceret: 21.04.2012 06:00
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Mogens Sørensen og Torben Glyum

Annonce

Klik på annoncen for at forstørre den
- For en uge siden var vi sammen med dem, og de var bare så glade for hinanden og troede på en fælles fremtid, siger naboerne på Ringivevej 85, Stinne og Ole Grarup om den 38-årige afdøde litauiske kvinde og hendes danske kæreste.

Fundet livløs
Kvinden blev i går middags fundet livløs på ejendommen Ringivevej 90 i Give, og fredag eftermiddag blev hendes litauiske eksmand fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding, sigtet for manddrab på kvinden. Manden blev fængslet i uger.

Svær skilsmisse
- Vi ved, at kvinden havde problemer med sin eksmand. De lå i skilsmisseforhandlinger, og for få dage siden var de i Skifteretten, men manden ville ikke skilles, og han havde brændt alle hendes personlige papirer, fortæller parret til avisen.

Den litauiske kvinde havde igennem nogen tid modtaget trusler på livet fra eksmanden via sms'er på telefonen.

Naboerne er begge dybt rystet over gårsdagens dramatiske forløb, og de har ikke fået sovet ret meget i nat. Faktisk kom de først meget sent i seng, fordi de havde behov for at snakke tingene igennem med den nabo, som fandt kvinden død i ejendommen.

Tog hånd om børnene
Det litauiske par har to børn sammen, henholdsvis en pige på 10 og en dreng på 16 år. De var begge taget af sted fra ejendommen på Ringivevej for at gå i skole. Da de kom hjem om eftermiddagen vrimlede det med politi, ambulancefolk og læge på stedet ved deres hjem, og det fik naboerne til at reagere.

Ole Grarup og hans kone fik fat i begge børn og inviterede dem inden for i deres hjem, så de ikke skulle konfronteres direkte med det uhyggelige fund af deres mor på gården i nærheden.

Besvarede ikke opkald
Ifølge naboerne var indehaveren af Ringivevej 90 taget på arbejde tidligt om morgenen, og som altid ringede han hjem til sin litauiske kæreste om formiddagen.

Men telefonen blev ikke taget. Han kontaktede derfor en nabo, og det var ham, der fandt kvinden livløs på ejendommen og straks slog alarm til politiet. Ejendommen blev straks forseglet af politiet, ligesom der er sat afspærringsbånd op ved indkørslen til ejendommen, som ligger helt i bunden af lang indkørsel fra Ringivevej.

Svær skilsmisse
Ifølge naboerne har eksmanden i en periode arbejdet i Norge, men var vendt tilbage til Danmark, hvor han boede i Give-området.

For syv måneder måneder siden blev den litauiske kvinde kærester med den ejeren af Ringivevej 90, og for omkring fire måneder siden flyttede hun ind på hans ejendom i Hedeby ved Give.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier






      Jysk Fynske Medier

      Jysk Fynske Medier er en virksomhed dannet ved en fusion mellem Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier. Det nye mediehus er landets tredjestørste med en budgetteret omsætning på 1,6 milliarder kroner og omkring 1325 medarbejdere. Koncernen udgiver 6 dagblade med et læsertal på en gennemsnitlig hverdag på 370.000 og på en gennemsnitlig søndag på 316.000. Hertil kommer 47 ugeaviser med et samlet oplag på mere end 1,1 millioner eksemplarer, ligesom koncernen ejer 3 lokalradioer med et gennemsnitligt ugentligt lyttertal på mere end 500.000. Hertil kommer en bred palet af digitale medier med mere end 1,2 million brugere og mere end 88 millioner sidevisninger. Endelig ejer Jysk Fynske Medier distributionsselskaber, et reklamebureau, et webbureau, grafiske virksomheder, trykkerier, filmselskaber og andre medierelaterede virksomheder.

      Adresse

      Vejle Amts Folkeblad

      Bugattivej 8

      DK-7100 Vejle

       

      Tlf: 75857788

      Fax: 76414882

       

      Kontakt os på e-mail

      Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Vejle Amts Folkeblad. Vejle Amts Folkeblad har ophavsretten, jf. lov om ophavsret.

      Vilkår for anvendelse af Net-Avis og E-avis | Cookie- og Privatlivspolitik