Du viderestilles til den mobile version af


Ønsker du at fortsætte?




Dit valg huskes i 30 dage

vafo.dk
Vejret18 º C
Norway Massacre
Retssagen mod den terrorsigtede Anders Behring Breivik fortsætter på sjette dag i Oslo med fortsat afhøring.
Norway Massacre
Retssagen mod den terrorsigtede Anders Behring Breivik fortsætter på sjette dag i Oslo med fortsat afhøring.

Breivik vil tale om politiske angreb

Publiceret: 23.04.2012 06:00
Ritzau

Klik her for at se samtlige annoncer

sjette dag i den norske terrorsag i Tingretten i Oslo ønsker tiltalte Anders Behring Breivik at fortælle retten om 40 politisk motiverede angreb, som han hævder militante nationalister har stået bag efter Anden Verdenskrig.

Inden anklagemyndigheden fortsatte afhøringen mandag morgen, gjorde Breivik det klart, at han ønsker at tale om to ting.

- Det ene er at fortælle om de 40 politisk motiverede angreb, som har fundet sted i Norge, gennemført af politisk militante nationalister efter anden verdenskrig og frem til i dag, siger Breivik.

Han mener, at det vigtigt at gøre retten opmærksom på, at der har været en politisk organiseret modstandsvirksomhed i Norge. Breivik mener, at den er et resultat af Arbeiderpartiets multikulturelle politik.

Breivik siger endvidere til dommer Wenche Elizabeth Arntzen, at han også ønsker at fortælle om sin egen radikaliseringsproces. Hendes svar er, at det skal der nok blive lejlighed hen ad vejen.