Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
vafo.dk

Flere får hjerneskader af narkomisbrug

Publiceret: 24.04.2012 06:00
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Ritzau

Annonce

Klik på annoncen for at forstørre den
Rusen på stoffer kan være optur, men efterfølgende venter en endnu større nedtur. Behandlingssystemet oplever nemlig i stigende grad narkomisbrugere med hjerneskader, lyder det fra flere eksperter. Det skriver metroXpress tirsdag.

- Der er en del indlæggelser på de psykiatriske afdelinger som konsekvens af euforiserende stoffer. Flere af dem kan man godt karakterisere som hjerneskadede, siger specialkonsulent Kari Grasaasen fra Sundhedsstyrelsen til metroXpress.

Hun henviser til de seneste tal fra Sundhedsstyrelsens Patientregister, der viser, at der i 2010 blev indlagt 1586 på psykiatriske afdelinger med en stofrelateret hoveddiagnose. Fem år tidligere blev 1422 danskere indlagt med samme diagnose.

Opgørelsen fra Sundhedsstyrelsens Patientregister viser ligeledes en stigning i antallet af psykiatriske indlæggelser med stofrelaterede bidiagnoser.

Tallene bakkes op af Poul Videbech, der er professor i klinisk psykiatri ved Aarhus Universitet.

- Selv om det er svært at gøre op, er det min fornemmelse, at det er et stigende problem, at vi får flere og flere, som har depressioner udløst af stoffer, siger han og tilføjer:

- Man vil kunne hjælpe en del flere af dem, der er blevet skadet i hjernen, med antidepressiv medicin, men typisk erkender de unge ikke, at de har brug for hjælp, og hvis de endelig ønsker at modtage behandling, kan den være svær at få.

De euforiserende stoffer ødelægger på hver sin måde hjernen hos misbrugerne.

- Amfetamin og kokain kan medføre, at man bliver psykotisk og mister evnen til at skelne mellem fantasi og virkelighed. Ecstasy skader på en lidt anden måde, siger Albert Gjedde, der er professor og neuroforsker ved Københavns Universitet til avisen.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier






      Jysk Fynske Medier

      Jysk Fynske Medier er en virksomhed dannet ved en fusion mellem Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier. Det nye mediehus er landets tredjestørste med en budgetteret omsætning på 1,6 milliarder kroner og omkring 1325 medarbejdere. Koncernen udgiver 6 dagblade med et læsertal på en gennemsnitlig hverdag på 370.000 og på en gennemsnitlig søndag på 316.000. Hertil kommer 47 ugeaviser med et samlet oplag på mere end 1,1 millioner eksemplarer, ligesom koncernen ejer 3 lokalradioer med et gennemsnitligt ugentligt lyttertal på mere end 500.000. Hertil kommer en bred palet af digitale medier med mere end 1,2 million brugere og mere end 88 millioner sidevisninger. Endelig ejer Jysk Fynske Medier distributionsselskaber, et reklamebureau, et webbureau, grafiske virksomheder, trykkerier, filmselskaber og andre medierelaterede virksomheder.

      Adresse

      Vejle Amts Folkeblad

      Bugattivej 8

      DK-7100 Vejle

       

      Tlf: 75857788

      Fax: 76414882

       

      Kontakt os på e-mail

      Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Vejle Amts Folkeblad. Vejle Amts Folkeblad har ophavsretten, jf. lov om ophavsret.

      Vilkår for anvendelse af Net-Avis og E-avis | Cookie- og Privatlivspolitik