Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen

Du viderestilles til den mobile version af


Ønsker du at fortsætte?




Dit valg huskes i 30 dage

vafo.dk
Vejret17 º C
Håndbold Champions League 1/4-finale AG København
AG København sejrer flot over FC Barcelona
Håndbold Champions League 1/4-finale AG København
AG København sejrer flot over FC Barcelona

AGK slår Barca ud: Klar til CL-semifinale

Publiceret: 28.04.2012 06:00
Ritzau

Klik her for at se samtlige annoncer

København spillede sig lørdag videre blandt de fire bedste hold i Champions League. AGK tabte godt nok 33-36 på udebane til FC Barcelona, men gik samlet videre med en 62-59-sejr over Barcelona

AG København havde vundet det første opgør i Parken med 29-23, og da AGK hurtigt scorede mere end 23 mål i returopgøret, skulle spanierne vinde med hele syv mål.

Det var Barcelona aldrig i nærheden af. Bortset fra enkelte perioder i første halvleg og en smule i slutfasen havde AGK godt styr på Barcelona, som ikke fik lov at oparbejde en føring på mere end fire mål.

Billetten til semifinalen kom dog ikke i hus uden spænding. 10 minutter før tid halede Barcelona-spillerne ind på AGK og kom foran 33-29.

Mikkel Hansen signalerede, at AGK skulle slappe lidt af og få ro på spillet. Og det lykkedes.

Den samlede sejr kan AGK-mandskabet ikke mindst takke en bestemt holdkammerat for.

Der var tvivl om ham i ugens løb, hvor en muskelskade generede ham, men imod Barcelona var det ikke til at se, at Olafur Stefansson nogensinde skulle have været skadet - eller at han om nogle måneder fylder 39 år.

Der stod nemlig Olafur Stefansson på det meste af første halvleg, der endte 17-17, og også i de afgørende situationer i anden halvleg.

Med to pletskud i kampens første minutter, afleveringer bag om ryggen og mellem benene på forsvaret samt evnen til at trække to mand til sig for derefter at spille en medspiller helt fri kunne ingen være i tvivl om, at islændingen var klar til kampen.

I alt nåede han op på syv scoringer og en stribe frispilninger til sine holdkammerater.

I den anden ende stod skansen, Kasper Hvidt, igen en god kamp med afgørende redninger, blandt andet vandt han endnu engang kampen med en Barcelona-spiller på straffekast - til stor glæde for de hundredvis af medrejsende danske fans, der taktfast og i kor hyldede målmanden.

Med scoringer fra størstedelen af det danske holds spillere, nyttede seks mål fra Barcelonas bedste spiller, Laszlo Nagy, og ni mål fra Siarhei Rutenka ikke meget.

De forsvarende mestre fra Barcelona er dermed ude af turneringen, mens AGK er med blandt de fire bedste klubhold i Europa.

Forude venter Final Four-stævnet i tyske Köln, hvor semifinaler og finale spilles 26.-27. maj. AG Københavns modstander i semifinalen findes ved lodtrækning i næste ug