vafo.dk
Vejret10 º C

18-årig amok| på mand| og betjente

Publiceret: 05.05.2012 06:00
Morten Larsen

Klik her for at se samtlige annoncer

18-årig mand fra Fredericia gik ved midnatstide amok i Fredericia. Han blev sigtet for hele fem forhold.


Først sparkede han en dør ind til en lejlighed i Ydunsvej i Fredericia, så karmen gik i stykker, hvorefter han slog en 25-årig mand i lejligheden, oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.


Herefter måtte betjente på jagt efter den 18-årige, som blev stoppet et stykke fra lejligheden, nemlig på Valmuevej.


- Han sprang også på betjentene, men han blev anholdt og smidt i detentionen, oplyser vagtchef Bent Hedeager Nielsen, Sydøstjyllands Politi.


Han tilføjer, at den 18-årige bliver sigtet for fem forhold. Hærværk for at sparke en dør ind, for vold mod politiet, for at modsætte sig en anholdelse og for at fornærme politiet samt at slå manden i lejligheden.