Du viderestilles til den mobile version af


Ønsker du at fortsætte?




Dit valg huskes i 30 dage

vafo.dk
Vejret19 º C

Krisen rammer unge mænd hårdest

Publiceret: 07.05.2012 06:00
Ritzau

Klik her for at se samtlige annoncer

flere unge mænd end jævnaldrende kvinder er blevet ramt af arbejdsløshed, siden krisen brød ud i sommeren 2008. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som Information har gennemgået.

Det er især de helt unge mænd mellem 16 og 24 år, der har klaret sig dårligt. Da krisen brød ud i sommeren 2008 var det kun 3,5 procent af de arbejdsduelige mænd mellem 16 og 24, der stod uden job. I dag er det 13,2 procent.

Med andre ord er antallet af arbejdsløse unge mænd steget med hele 275 procent fra 2008 til i dag. Til sammenligning har de jævnaldrende kvinder oplevet en stigning i arbejdsløsheden på 154 procent i den samme periode.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet forklarer den store stigning med, at "krisen har ramt de private erhverv hårdt, hvor flest mænd var beskæftigede".

Udviklingen får økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl til at efterlyse flere konkrete tiltag fra politisk side for at vende den negative tendens.

- Man kan ikke fortænke virksomhederne i at være forsigtige med ansættelsen af unge uprøvede medarbejdere og i højere grad gå efter de erfarne.

- Men det er lidt som at tisse i bukserne for at holde sig varm, for om få år kommer de samme virksomheder til at mangle arbejdskraften, siger hun til Information.

Regeringen har dog ikke planer om at sætte ind over for arbejdsløsheden blandt de unge mænd.

- Der er ingen snuptagsløsninger, men vi er selvfølgelig hele tiden opmærksomme på problematikken omkring arbejdsløshed. Også om der skal gøres mere fra politisk side, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til Information.