Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen

Du viderestilles til den mobile version af


Ønsker du at fortsætte?




Dit valg huskes i 30 dage

vafo.dk
Vejret18 º C
Germany Cabinet
Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og Nicolas Sarkozys tætte parløb er slut. Merkel inviterer Frankrigs nye præsident, François Hollande, til Berlin.
Germany Cabinet
Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og Nicolas Sarkozys tætte parløb er slut. Merkel inviterer Frankrigs nye præsident, François Hollande, til Berlin.

Slut med Merkozy - Merkel inviterer Hollande

Publiceret: 07.05.2012 06:00
Ritzau

Klik her for at se samtlige annoncer

vakte opsigt og kritik både i Tyskland og Frankrig, da den tyske forbundskansler, Angela Merkel, i valgkampen op til den første runde af det franske præsidentvalg gik på fransk tv og entydigt erklærede sin uforbeholdne støtte til Nicolas Sarkozy.

Nu må den borgerlige præsident snart rykke ud af præsidentpaladset i Paris, og Merkel og Sarkozys tætte parløb på den europæiske politiske scene - duoen blev ligefrem døbt Merkozy i pressen - er fortid.

Den kristeligt demokratiske CDU-formand Merkel har derfor søndag aften skyndt sig at lykønske socialisten François Hollande, som søndag vandt en sikker sejr over Sarkozy i den anden runde af præsidentvalget.

Merkel ringede personligt til Hollande og inviterede ham på besøg i Berlin så hurtigt som muligt, efter at han senest den 15. maj er indsat som præsident.

- Begge er de enige om, hvor vigtigt det er med tætte tysk-franske relationer, og de har lovet hinanden, at de vil tilstræbe at få et godt og tillidsfuldt samarbejde, siger Merkels talsmand, Steffen Seibert, ifølge nyhedsbureauet dpa.

Den tyske forbundsregering har de seneste dage allerede nedtonet sin modstand mod Hollandes krav om at udvide eurolandenes finanspagt med en pakke, der skal bekæmpe krisen ved at sætte gang i væksten og jobskabelsen i EU.

Merkels CDU og Sarkozys UMP hører til den samme politiske familie, men gennem årtier har franske præsidenter og tyske kanslere arbejdet tæt sammen i EU, også hvis de ikke tilhørte de samme politiske fløje.

Lederen af Hollandes valgkampagne, Pierre Moscovici, har da også allerede sagt, at den nye præsident snarest efter sin indsættelse vil rejse til den tyske hovedstad på sit første officielle tiltrædelsesbesøg.