vafo.dk
Vejret9 º C

19-årig fængslet| for Brugs-røveri

Publiceret: 09.05.2012 06:00
Søren Rahbek

Klik her for at se samtlige annoncer

19-årige mand er fra Juelsminde, men politiet vil ikke oplyse, hvor han blev anholdt.

Onsdag den 2. maj blev en anden ung mand fængslet i fire uger for det samme røveri ved et grundlovsforhør i Retten i Kolding.

Ved røveriet den 28. februar kom en mand kl. 20.28 ind i Brugsen og med en køkkenkniv med sort skæfte truede han en ekspedient til at udlevere et mindre beløb. Røveren blev dengang beskrevet som udlænding, 180-85 centimeter høj og kraftig. Hans ansigt var dækket af en sort maske.

Efter røveriet forsvandt manden fra stedet i en bordeauxfarvet bil, hvor der sad yderligere tre personer.

Den 19-årige blev kl. 8.45 fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre. Det resulterede i en fængsling af den 19-årige i fire uger. ,

Med den seneste anholdelse er politiet formentlig kommet tættere på opklaringen af de tre røverier, der fra december 2011 til marts 2012 har plaget Brugsen i Taulov.

Det seneste røveri fra den 24. marts er opklaret med en 15-årig drengs tilståelse, og ved begge de øvrige røverier, sidder der unge mænd varetægtsfængslet.