vafo.dk
Vejret11 º C
Sani Tahir er værd at vente på, mener VB. Ifølge reglerne må klubben ikke skriver kontrakt med den nigerianske midtbanespiller, fordi han kun er 16 år. Men klubben beholder ham i Danmark, selvom han i det kommende år ikke må spille turneringskampe.
Sani Tahir er værd at vente på, mener VB. Ifølge reglerne må klubben ikke skriver kontrakt med den nigerianske midtbanespiller, fordi han kun er 16 år. Men klubben beholder ham i Danmark, selvom han i det kommende år ikke må spille turneringskampe.

Endelig| udesejr til| Vejle-Kolding

Publiceret: 28.05.2012 06:00
Anders Møllenberg

Klik her for at se samtlige annoncer

Boldklub Kolding hentede 2. pinsedag den første udsejr siden midt i april, da vejlenserne på Gladsaxe Stadion slog AB med 2-0 efter 0-0 ved pausen. Målene scorede Sani Tahir og Jacob Taz Sørensen med mindre end ét minuts mellemrum i begyndelsen af anden halvleg.

Første halvleg begyndte jævnbyrdigt. Vejle Boldklub Kolding stod for kampens første forsøg, da Jens Berthel Askou forsøgte sig direkte på frispark, men AB-keeper Nikolaj Bjerregaard havde godt styr på forsøget, som strøg over mål. Også ABs Christian Gytkjær og vejlenserns Andreas Albers kom til et par fornuftige muligheder, inden hjemmeholdet kom til halvlegens indtil videre bedste forsøg. Det stod Rasmus Thelander for, da han headede på overliggeren efter et hjørnespark.

Som første halvleg skred frem over hjemmeholdet mere og mere af spillet, uden der dog opstod de helt oplagte scoringsmuligheder foran Kristian Fæste.

Vejle Boldklub Kolding stillede uden karantæneramte Steffen Kielstrup og Jeppe Andersen. Det gav markante ændringer, da Jens Berthel Askou rykkede fra det centrale forsvar og frem på midtbanen. Den rokering gav plads til Godwin Antwi i det centerforsvaret, hvor også Sedin Alic og Andreas Moos indgik på backpladsern, mens den normale venstreback Erik Marxen spillede venstre kant.

Også anden halvleg begyndte jævnbydigt, men jævnbyrdigheden varede kun ved i godt fem minutter, for så slog gæsterne til med to hurtige mål.

Første scoring stod Sani Tahir for efter god hjælp fra AB-målmand Nikolaj Bjerregaard. Keeperen nåede ikke ud til en lang fremlægning, som Sani Tahir vel ikke helt troede på, og da Bjerregaard så fumlede lidt i det, takkede Sani Tahir og scorere.

Og mindre end et minut senere slog vejlenserne til igen. Denne gang tog Jacob Taz Sørensen en fin solotur og afsluttede udenfor Nicolaj Bjerregaards rækkevidde.

Det lignede en tidlig knockout af hjemmeholdet, som virkede temmelig rystede efter de to hurtige mål. Det lykkedes dog værterne at få lagt pres på vejlenserne med en stribe høje bolden ind mod indskiftede Kristoffer Herris. De skabte dog aldrig alvorlig panik for Vejle Boldklub Kolding-målet og en sikker Kristian Fæste.

Vejle Boldkub Kolding kørte stille og uproblematisk en fortjent sejr hjem efter en mere solid end prangende indsats.

Sejren betyder, at Vejle Boldklub Kolding rykker fordi Viborg, som søndag vandt over Næstved, og genindtager tredjepladsen.

Vejle Boldklub Kolding spiller næste gang på lørdag, når det hjemme på Vejle Stadion gælder FC Roskilde. Den kamp har kickoff klokken 15.00.