Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
vafo.dk
kort-3
 
kort-2
 
kort-3
 

Cykelløb ændrer| ruten - og| dæmper trafikkaos

Publiceret: 04.06.2012 06:00
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Klaus Madsen
Arrangørerne bag det store DM-cykelløb for U23-ryttere har nemlig besluttet at lægge ruten om. Dermed rammes fredagstrafikken ikke så hårdt i en periode, hvor der i forvejen er mange køer på grund af de lukkede motorvejsramper.

På den oprindelige rute til DM-enkeltstarten, der gik øst om byen, ville cykelløbet sætte en prop i vigtige veje som Dæmningen og Toldbodvej.

Mod vest i stedet for øst
På den nye rute er starten på Rådhustorvet bevaret. Men nu undgår man at køre mod øst ad Ibæk Strandvej. I stedet køres på en rute vest om byen. Formand for Vejle Cykel Klub, Jesper Vorre, er godt tilfreds med den nye rute.

- Dermed undgår vi panik på Toldbodvej, for vi fandt ud af, at det ikke var smart at lægge ruten der. Vi kunne ikke garantere for rytternes sikkerhed. Vi fik lavet en trafikmåling, og der bliver ledt for mange lastbiler igennem byen på det tidspunkt, fortæller formanden for Vejle Cykel Klub, Jesper Vorre.

Mål på gågaden
Der køres DM i enkeltstart for U23-ryttere fredag, og starten går fra Rådhustorvet. Rytterne kører mod vest ud af byen via Blegbanken, Vestre Engvej, Vejledalen og Bredstenvej. Fra Skibet sætter de kursen mod Fårup Sø, og derfra kører de igen mod Vejle. Via Vardevej kører pedalatleterne igen ind til opløbsstrækningen i centrum, hvor der køres mod målet ved Rådhustorvet. Der køres via Vestbanevej, Boulevarden, Flegmade, og det sidste stykke køres på gågaden på Flegborg og Torvegade.

Cykelklubbens formand Jesper Vorre glæder sig over, at løbet stadig vil være særdeles synligt i centrum med start og mål ved Rådhustorvet.

- Og samtidig skaber vi lidt mindre panik for den almindelige borger i byen, siger han.

DM i cykelløb fortsætter i øvrigt søndag. Her er der løb med samlet start. Her er der start og mål ved Kirketorvet.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier






      Jysk Fynske Medier

      Jysk Fynske Medier er en virksomhed dannet ved en fusion mellem Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier. Det nye mediehus er landets tredjestørste med en budgetteret omsætning på 1,6 milliarder kroner og omkring 1325 medarbejdere. Koncernen udgiver 6 dagblade med et læsertal på en gennemsnitlig hverdag på 370.000 og på en gennemsnitlig søndag på 316.000. Hertil kommer 47 ugeaviser med et samlet oplag på mere end 1,1 millioner eksemplarer, ligesom koncernen ejer 3 lokalradioer med et gennemsnitligt ugentligt lyttertal på mere end 500.000. Hertil kommer en bred palet af digitale medier med mere end 1,2 million brugere og mere end 88 millioner sidevisninger. Endelig ejer Jysk Fynske Medier distributionsselskaber, et reklamebureau, et webbureau, grafiske virksomheder, trykkerier, filmselskaber og andre medierelaterede virksomheder.

      Adresse

      Vejle Amts Folkeblad

      Bugattivej 8

      DK-7100 Vejle

       

      Tlf: 75857788

      Fax: 76414882

       

      Kontakt os på e-mail

      Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Vejle Amts Folkeblad. Vejle Amts Folkeblad har ophavsretten, jf. lov om ophavsret.

      Vilkår for anvendelse af Net-Avis og E-avis | Cookie- og Privatlivspolitik