vafo.dk
Vejret7 º C
Tour Championship Golf
Brandt Snedeker på vej til et kram fra sin far Larry, søndag i Atlanta.
Tour Championship Golf
Brandt Snedeker på vej til et kram fra sin far Larry, søndag i Atlanta.

Milliontriumf for Snedeker på PGA-touren

Publiceret: 24.09.2012 06:00
Ritzau

Klik her for at se samtlige annoncer

kan godt betale sig at gøre lidt ekstra ud af sit golfspil. Det beviste amerikaneren Brandt Snedeker, da han natten til mandag dansk tid vandt US PGA Tour Championship.

Turneringssejren i sig selv indbragte 1,44 millioner dollar (8,3 millioner kroner), men det var ingenting sammenlignet med den anden check, han fik overrakt på East Lake-golfbanen i Atlanta.

For sejren betød samtidig, at Snedeker sluttede øverst i den såkaldte FedEx Cup-playoffstilling, og den bedrift belønnes med yderligere 10 millioner dollar.

Dermed endte Snedeker med at slæbe sammenlagt 11,44 millioner dollar eller knap 66 millioner kroner hjem til Nashville, hvor han bor.

Det er næsten tre fjerdedele af det beløb, han inden turneringen havde vundet i præmiepenge siden debuten på PGA Touren i 2004.

Verdensetteren Rory McIlroy førte playoff-listen inden turneringen, men en delt 10.-plads i det 30 mand store felt rakte ikke til at bevare førstepladsen.

Han måtte nøjes med andenpladsen i den samlede stilling og en trøstepræmie på tre millioner dollar (17,3 millioner kroner).