Du viderestilles til den mobile version af


Ønsker du at fortsætte?




Dit valg huskes i 30 dage

vafo.dk
Vejret11 º C
En stolt regionsrådsformand Carl Holst viser de 867 kvadratmeter solceller på taget af regionshuset. Foto: Region Syddanmark.
En stolt regionsrådsformand Carl Holst viser de 867 kvadratmeter solceller på taget af regionshuset. Foto: Region Syddanmark.

867 kvm. solceller på regionshuset

Publiceret: 19.04.2013 14:21 | Senest opdateret: 19.04.2013 14:22

Klik her for at se samtlige annoncer

- Håndværkerne er nu færdige med at montere solceller på taget af regionshuset i Vejle.

De 867 kvadratmeter solcellepaneler er sluttet til, så de producerer strøm, når solen skinner. Regionen forventer, at solcellerne på taget af den store administrationsbygning kommer til at producere 111.000 kWh om året. Det svarer til den portion strøm, 37 gennemsnitlige husstande bruger om året og udgør 13 procent af regionshusets årlige strømforbrug.

Solcelleanlægget på regionshuset er ét af i alt 17 anlæg, som Region Syddanmark har investeret i. I alt køber regionen solceller for 82 millioner kroner i det, der er Danmarks største enkeltinvestering i solcelleanlæg.

- Med den store investering i solceller viser Region Syddanmark vejen. Det er rigtigt spændende, at vi nu skal til at producere vores egen strøm. Investering i energi er vejen til vækst. Med vores solcelleprojekt gør vi noget på tre områder: Vi sparer penge, vi skåner miljøet, og vi giver væksten og beskæftigelsen et boost, siger regionsrådsformand Carl Holst (V).