Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
vafo.dk
 Arkivfoto
 Arkivfoto

Danskerne benytter sig af ulovlige streaming-tjenester i stor stil

Publiceret: 26.09.2016 06:45
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Af Redaktionen

Annonce

Klik på annoncen for at forstørre den
Selv om det både er let og billigt at købe online-adgang til film, TV-serier og musik, vælger mange danskere fortsat at gå uden om de lovlige udbydere. Det viser en ny undersøgelse fra Deloitte.

Her siger 17 pct., at de anvender ulovlige streaming-tjenester for at få gratis underholdning, mens 8 pct. indrømmer, at de gør brug af ulovlig fildeling. De fleste lovbrud sker blandt de unge.

- Danskernes underholdningsvaner er blevet vendt fuldstændig på hovedet inden for de seneste år. I dag kan mange ikke forestille sig at leve uden TV-serier fra Netflix, musik fra Spotify eller film fra en af de efterhånden mange udbydere, der tilbyder online-streaming. Samtidig synes priserne at være faldet i takt med den større valgfrihed, siger medieekspert i Deloitte Frederik Behnk.

Trods øget tilgængelighed er der stadig en hel del danskere, der vælger at skaffe sig gratis adgang til underholdningen. På sigt må snyderiet dog forventes at aftage i styrke, mener Frederik Behnk:

- Der er ingen tvivl om, at det er blevet lettere og billigere at få adgang til det nyeste medieindhold på lovlig vis. Typisk er kvaliteten også langt bedre gennem de lovlige kanaler, hvor man ligeledes skal bekymre sig mindre om virus og malware. Det gør det mindre og mindre attraktivt at snyde.

Ifølge Frederik Behnk har flere års skræmmekampagner også været med til at lægge en dæmper på lysten til at streame og downloade indhold ulovligt:

- Mediebranchen har helt sikkert været dygtige til at formidle budskabet om, at det er tyveri at skaffe sig ulovlig adgang til beskyttet indhold. Det gælder både brede kampagner samt krav rettet mod dem, der downloader ulovligt. Det har naturligvis haft en præventiv effekt.

Kampagnerne har dog langt fra ramt alle danskerne. Blandt de unge mellem 18 og 29 år er det hele 33 pct., der streamer ulovligt, mens 17 pct. anvender ulovlig fildeling.

- De unge er selvsagt mere digitale og også mindre lovlydige end de ældre generationer. Her er der stadig en stor opgave for mediebranchen i at overbevise brugerne om, at man skal følge reglerne. Det er alles ansvar at overholde loven, siger Frederik Behnk.

De ældre generationer kan dog ikke sige sig helt fri for at deltage i ulovlighederne. Blandt danskerne over 60 år indrømmer 8 pct. at gøre brug af ulovlig streaming, mens ca. 2 pct. benytter ulovlig fildeling.



Seneste web-tv


    Seneste gallerier