Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
vafo.dk
 Det første, kunderne møder inden for glasdørene i Windfeld-Hansens Centret, er bistroen og nu en afblændet væg, hvor det nye bageri skal indrettes. Kasselinjen rykkes elt frem til den nuværende kiosk, der sammen med posthus og kundeservice rykkes over til den ene side ved varehusets indgang. Foto: Martin Ravn
 Salget af fødevarer spiller en stadig større rolle for Føtex i Windfeld-Hansens Centret ved Vejle Havn. Derfor er det ingen tilfældighed, at bagermester Sune Hagen Clausen (til venstre), slagtermester Mads Nielsen (til højre), frugt- og grøntchef Mads Nielsen og salgschef i vinafdelingen Simon Søgaard (bagest) er sat i spidsen for ombygningen og har sat deres præg på projektet. Foto: Martin Ravn
 Det første, kunderne møder inden for glasdørene i Windfeld-Hansens Centret, er bistroen og nu en afblændet væg, hvor det nye bageri skal indrettes. Kasselinjen rykkes elt frem til den nuværende kiosk, der sammen med posthus og kundeservice rykkes over til den ene side ved varehusets indgang. Foto: Martin Ravn

Føtex forvandles for 20 millioner - sådan bliver den nye butik

Publiceret: 16.10.2016 17:23
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Et af vejlensernes foretrukne indkøbscentre, Føtex ved Vejle Havn, forvandles de kommende måneder.

Ved butikkens indgang og ved slagter- og delikatesseafdelingen er store plader sat op for at skærme den øvrige butik fra støv og støj fra den ombygning, der blev sat i gang mandag.

Dansk Supermarked investerer mere end 20 millioner kroner i centret, som ikke er renoveret siden åbningen 30. november 1995.

Aflive gammel skrøne
Ombygningen bevæger sig over to etaper, hvor det i første omgang handler om at bygge et helt nyt bageri og bagerudsalg ved butikkens indgang, hvor en lille del af bistroen inddrages til bagersvendene og deres nye ovne.

Samtidig rykkes der vægge ned i den store slagerafdeling, som kunderne hidtil ikke har kunnet se.

Men det kommer de til i fremtiden, for både slagtere og bagersvende skal frem i lyset.

- Vi skal til at bage vores brød helt oppe foran. Det bliver det første og sidste, kunderne ser og dufter, når de går ind og ud af centeret. Det handler om at aflive skrønen om, at vi kun har bake-off brød. Vi står allerede i dag og bager det meste af dagen. Vi har ikke tidligere haft mulighed for at bage i stenovne, men det kan vi snart i det nye bageri, hvor vi får Danmarks største bagerudsalg inden for Dansk Supermarked med en 12-14 meter lang bagerdisk, fortæller bagermester Sune Hagen Clausen, der har 14 ansatte i afdelingen.

Slagter- og delikatessens fremtidige disk bliver dobbelt så lang som den, der nu er pillet ned. Indretningen ændres, så slagtersvende og ekspedienter kan rådgive kunderne hele dagen.

- Det handler om at synliggøre vores håndværk. Mange tror, at det kød, vi sælger, er papkød, der er pakket på slagteriet. Men langt det meste står vi selv og skærer ud eller hakker, og det skal kunderne kunne se, siger slagtermester Mads Nielsen.

Laver åbent madmekka
Frugt- og grøntafdelingen, som Nicolai Viby Mikkelsen har ansvaret for, bliver 25 procent større, så gangene bliver bredere og sortimentet på blandt andet økologiske varer bliver større.

Vin er også en vigtig vare for butikken, og derfor skal vinafdelingen flyttes ind midt i butikken på et areal, der bliver næsten dobbelt så stort, som afdelingen er i dag.

- Vi har et kæmpe sortiment i dag, men vi har ikke rigtig plads til det. Nu får vi flere vine på køl og flere specialøl, fortæller salgschef Simon Søgaard.

- Vi flytter alle de høje hylder ud til siden, så når du kommer to tredjedele ned i butikken, vil kunderne møde ét stort åbent fødevaremekka, tilføjer varehuschef Per Olesen.

For at skaffe plads til de større bager-, vin- og grøntafdelinger skubbes hele kasselinjen helt frem til den placering, kiosken, bagerudsalget og kundeservice har i dag.

Det skaber godt 350 ekstra kvadratmeter til butikken, men sammen med flytningen af vinafdeling og udvidelsen af grønafdeling vil det først ske i anden etape.

De nye slagter- og bagerafdelinger er færdige 19. december, og så sættes etape to i gang en uge ind i det nye år med det resultat, at hele ombygningen er afsluttet 1. marts 2017.

Bevarer bistroen
- Til den tid har vi flyttet kiosken, kundeservice og posthuset, så det kommer til at ligge på en række ved vores nuværende indgang. Samtidig vil vi modernisere vores bistro, som er en god forretning for os. Det bliver ikke nogen kaffebar, men fortsat et spisested med samme sortiment. Det har ikke set andet end en spand maling, siden der stod Edeka på døren. Det trænger, og nu gør vi det langt mere hyggeligt, siger Per Olesen.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier