Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
vafo.dk
 Astrid Andersen fra skønhedssalonen Astrid’s donerede sidste år en budcykel til Børnehuset Lille Dalby og kan i sin generelle vision om at være der for andre og for miljøet ikke finde plads til dagens black friday. I stedet bruger hun dagen til at støtte et projekt, der sørger for julegaver til socialt udsatte familier i Trekantområdet - et modtræk, som også ses i andre dele af landet.Arkivfoto
 Astrid Andersen fra skønhedssalonen Astrid’s donerede sidste år en budcykel til Børnehuset Lille Dalby og kan i sin generelle vision om at være der for andre og for miljøet ikke finde plads til dagens black friday. I stedet bruger hun dagen til at støtte et projekt, der sørger for julegaver til socialt udsatte familier i Trekantområdet - et modtræk, som også ses i andre dele af landet.Arkivfoto

Opgør med forbrug-festen: Skønhedssalon kvitter black friday og giver til fattige

Publiceret: 25.11.2016 14:15
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Mens mange folk og butikker landet over lige nu er i fuld gang med den store shoppedag black friday, er der et modtræk på vej til den voluminøse forbrugsfest, som eventen også er kritiseret for at være.

Blandt andet har Fairtrade-mærkets direktør Jonas Giersing netop været ude med en opfordring til helt at udskifte black friday med Green Friday. Og flere virksomheder i netværket GoGreen under GoGreen Copenhagen slår også i dag et helt bevidst ekstra slag for bæredygtigt forbrug.

- Vores vane med at købe ind, bare fordi det er billigt, efterlader os hver især med en masse ting, vi ofte ikke bruger alligevel. Vores køb belaster miljøet og tærer på de ressourcer, vi allerede har for lidt af, lyder det blandt andet på organisationens hjemmeside.

Et lignende modtræk til black friday er også at finde lokalt. I skønhedssalonen Astrid’s på Horsensvej i Hedensted har indehaver Astrid Andersen valgt helt at droppe den sorte event og udskifte den med green friday.

- For mit vedkommende er det her en måde at lave et opgør med black friday. En stille protest i forhold til alt det overforbrug, den her event er med til at forårsage, siger Astrid Andersen.

Julegaver til børn
Frem for for at køre med tilbud på sine behandlinger, har hun besluttet sig for at give 10 procent af fredagens omsætning i forretningen til julegaver til børn i småtbemidlede familier. Projektet, Astrid Andersen støtter, er ført an af en kvinde fra Fredericia, Anja Kjestrup Deleuran Rand, der via Facebook indsamler julehjælp til socialt udsatte familier i Trekantområdet.

- Jeg er fuldstændig faldet for Anjas budskab. Vi er så mange, inklusive mig selv og min familie, der ikke mangler noget. Og så er der nogle, der ikke har råd til farveblyanter til deres børn. Kontrasten er slående. Derfor har jeg lyst til at støtte projektet, forklarer Astrid Andersen.

Betegnelsen green friday er hun selv kommet frem til, forklarer hun, og den har intet at gøre med forårets green friday-tilbudsdage, der oprindelig stammer fra USA.

- Nej, min green friday har så absolut intet at gøre med tilbud. Jeg forsøger derimod at tænke mest muligt miljø og bæredygtighed. Og så vil jeg via min forretning gerne tage et socialt ansvar. Det gør jeg blandt andet ved at have taget imod folk, der er i gang med et kommunalt udredningsforløb, siger hun.

- Og netop de visioner kan jeg ikke forene med black friday, siger Astrid Andersen.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier