Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
vafo.dk
 124 nye boliger kan være på vej ved Fruergaardsvej i Børkop. Til venstre på tegningen ses planerne for den private bygherre, mens kommuns olaner ses til højre. Illustration: Vejle Kommune
 124 nye boliger kan være på vej ved Fruergaardsvej i Børkop. Til venstre på tegningen ses planerne for den private bygherre, mens kommuns olaner ses til højre. Illustration: Vejle Kommune

Ny lokalplan i populært område for børnefamilier

Publiceret: 29.11.2016 16:14
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Af Mimi Munch-Jensen

Annonce

Klik på annoncen for at forstørre den
Der kan være helt op til 124 nye boliger på vej ved Fruergaardsvej i Børkop. Det planlægger Vejle Kommune, der sammen med en privat bygherre ønsker at udstykke et område på i alt 10 hektarer jord.

- Der er gang i den derude i Børkop og vi kan næsten ikke følge med grundsalget. De byggegrunde vi har haft ved Fruergaardsvej og Søndergade er udsolgt og vi vil gerne udvide vores portefølje, forklarer Peder Hummelmose (V), formand for teknisk udvalg.

Den private bygherre ønsker på sine syv hektarer jord at udstykke 109 grunde til såkaldte tæt-lave boliger. Det vil sige små parcelhusgrunde på 400-500 kvadratmeter eller rækkehuse med et grundareal på 400 kvadratmeter inklusiv fælles friareal.

Vest for den private bygherres matrikel ønsker Vejle Kommune at udstykke et område på cirka tre hektarer til såkaldte åben-lavboliger med grundstørrelser fra 980 til 1150 kvadratmeter. Det samlede område ligger i den vestlige del af Børkop og anvendes i dag til landbrugsdrift. Der har dog tidligere været andre planer for den kommunale grund.

- Vi snakkede om, at området skulle bruges til seniorboliger i forbindelse med byggeriet af det nye plejehjem. Men nu peger udvalget på et område i Gauerslund i stedet, så nu kan vi lige så godt komme i gang. Det ønsker den private bygherre også, siger Peder Hummelmose.

Lokalplan om et år
Den nuværende lokalplan tillader dog kun, at der udstykke grunde på tæt-lave boliger. Desuden kræver lokalplanen, at udstykningen skal være et samlet projekt. Og da dette ikke kan lade sig gøre, skal der nu udarbejdes en ny lokalplan for området, ligesom der skal laves et kommuneplantillæg. Det besluttede teknisk udvalg på et møde mandag 21. november.

Peder Hummelmose anslår, at den nye lokalplan og kommuneplantillæget kan ligge klar om et år. Derefter skal det godkendes af udvalget og i offentlig høring.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier