Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
vafo.dk
 Jørgen Skov har indrettet nogle hyggekroge med borde og bløde puder.
 Jørgen Skov har mange ideer til sin nye café. Han vil prøve sig frem og se, hvad det er, folk vil have.
 Jørgen Skov har indrettet nogle hyggekroge med borde og bløde puder.

Ny café åbner i dag: Hyggekroge og hvide duge

Publiceret: 02.12.2016 16:00
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print

Annonce

Klik på annoncen for at forstørre den
Café Bojsen er et passende navn. Vi er i historiske bygninger, så hvorfor ikke opkalde stedet efter Peter Bojsen, der grundlagde Gedved Seminarium, siger Jørgen Krog, der er ved at lægge sidste hånd på indretningen af den nye café i Gedved Kultur- og Medborgerhus.

- Jeg tænker, at jeg skal have billeder af Bojsen og nogle af de gamle lærere op på væggene, siger han og viser rundt i lokalerne.

Jørgen Skov er ny forpagter af kantinen i medborgerhuset, der tidligere husede Gedved Seminarium.

Han har overtaget stedet efter Jimmy Jensen, der drev ”Kokken ud af huset”. Den nye forpagter viser med sin indretning, at han har gjort sig sine egne tanker om stedet.

- Jeg synes, det er en udfordring, at gøre rummet hyggeligt. Det er jo her, folk går igennem, når de skal på biblioteket. Derfor har jeg gjort lidt ud af at lave nogle kroge, hvor man kan sidde og slappe af, siger 60-årige Jørgen Skov.

Han har således indrettet to sofahjørner, med borde og bløde puder - og en lænestol.

- Lænestolen er min egen favoritplads. Det er her, man kan sidde og få en kop kaffe - og jeg har købet en helt ny espressomaskine, for kaffen skal være i orden, siger han.

Han satser på, at han med den nye indretning kan gøre stedet til et samlingssted for byens borgere.

- Jeg håber, at folk kommer herind og sidder med en computer eller med nogle venner, siger Jørgen Skov.

Dansk og orientalsk
Den inderste del af lokalet er forbeholdt spisende gæster. Her skal der være hvide duge.

- Jeg har ikke tænkt at lave et menukort. Jeg laver en tavle, hvor der står, hvad vi kan tilbyde, siger den pædagoguddannede Jørgen Skov.

Han har en lang erfaring med madlavning på Vestjyllands Højskole. I starten var han fastansat, men efter han flyttede til Gedved, har han fungeret som vikar på højskolen, mens han har haft arbejde som handicapmedhjælper ved siden af.

- Jeg går meget op i økologi og grøntsager - men også godt kød, understreger han.

Han betegner stilen i sin madlavning som dansk med orientalsk præg.

Han regner med at servere sandwich, salat, kaffe, kage, suppe og dagens ret, som man kan tage med hjem.

Derudover er det tanken, at fester i og uden for huset skal hjælpe til med at få økonomien til at løbe rundt.

- Jeg har tit lavet mad til 50 til 200 gæster. Jeg har en ambition om, at det vil jeg gerne fortsætte med her, siger han

Faktisk ligger det i familien at drive restaurant.

- Min far drev restaurant og værtshus på Strøget i København, og min farfar drev flere hoteller og restauranter, fortæller Jørgen Skov.

Han havde som ung en drøm om selv at starte en restaurant - men han kunne dog også se, hvor stort et arbejde det krævede at være selvstændig, så derfor er det ikke blevet til noget før nu.

- Jeg overvejede længe, om det var en god idé at overtage stedet her. Der var flere, der spurgte, om ikke det var noget for mig, før jeg besluttede mig, fortæller Jørgen Skov.

Han er den eneste lønnede i Café Bojsen, hvor han fremover vil få hjælp af frivillige. Det er også frivillige, der har hjulpet med at gøre stedet klar til åbning.

Café Bojsen holder åbent torsdag, fredag og lørdag kl. 13-20. Der er åbnings- reception i dag kl. 16-18.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier