Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
vafo.dk
 Mange af gæsterne til musikfestivalen har ønsket at få L.O.C. tilbage på scenen. Nu lykkes det. Arkivfoto. Søren E. Alwan
 Mange af gæsterne til musikfestivalen har ønsket at få L.O.C. tilbage på scenen. Nu lykkes det. Arkivfoto.
 Mange af gæsterne til musikfestivalen har ønsket at få L.O.C. tilbage på scenen. Nu lykkes det. Arkivfoto. Søren E. Alwan

Rap-kongen af Aarhus er første festival-navn Jelling

Publiceret: 06.12.2016 12:06
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print

Annonce

Klik på annoncen for at forstørre den
Jelling Musikfestival kalder ham ”Danmarks største rapper” og siger, at der er dømt hits, håndtegn og høj intensitet, når L.O.C. gæster Jelling Musikfestival sidste weekend i maj 2017.

Det er 15 år siden, L.O.C. udsendte sit debutalbum ”Dominologi”, og han er aktuel med albummet, ”ANNO XV”, der allerede er strøget ind på hitlisterne.

Siden L.O.C.’s koncerter på festivalen i 2011 og 2014 har han været en af de mest ønskede danske artister blandt publikum. Festivalen har sin ønskebrønd, hvor publikum kan lægge ønsker til programmet ind, og det giver festivalledelsen en idé om de forskellige navnes placering hos publikum.

Har sat Aalorg på kortet
L.O.C.’s nye album ”ANNO XV” er det 10. album i hans karriere. Det rummer en samling af 27 sange fra hans karriere samt nogle nye numre, heriblandt hans seneste hitsingle ”Ti Fod Høj”.

L.O.C.’s karriere startede for næsten 20 år siden med en gruppe venner, der mødtes over nogle beats i postnummeret 8210 - et postnummer, der sidenhen er blevet synonym med dansk hiphop. Siden da har L.O.C. turneret intensivt, indspillet mere end 200 sange og været en både kontroversiel og grænsesøgende kunstner – ikke mindst med albummet ”Prestige, Paranoia, Persona Vol. 1”, som han udsendte på eget label, SGMD (SelvgjortMillionærDrøm) og indgik i kommercielt samarbejde med et teleselskab, for derefter at slå alle rekorder, da det blev det mest downloadede album i dansk musikhistorie med mere end 240.000 eksemplarer.

Fuld fart på salget
I sidste uge åbnede festivalen billetsalget med et brag. Der blev solgt næsten 11.000 i det første døgn. Billetter kan købes på billetlugen.dk, i Byens Café Jelling samt i Bygningen i Vejle.

Jelling Musikfestival 2017 afvikes som altid omkring den sidste weekend i maj, hvor den næste år nyder godt af Kristi himmelfartsferien. Festivalen begynder onsdag den 24. og slutter lørdag den 27. maj.

Det betyder, at oprydderne har en fridag til at tage det første store ryk med nedtagning af festivallandskabet.ild

Seneste web-tv


    Seneste gallerier