Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
vafo.dk
 Nykredit har besluttet, at lukke sit kundecenter i centrum af Fredericia. Arkivfoto: Michael Svenningsen
 Nykredit har besluttet, at lukke sit kundecenter i centrum af Fredericia. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Nykredit lukker sin filial og automat: - Det skaber bedre kundebetjening

Publiceret: 07.12.2016 11:30
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print

Annonce

Klik på annoncen for at forstørre den
Nykredits bank- og realkreditkunder får snart længere til en filial. Det er nemlig besluttet at lukke afdelingen i Gothersgade 17.

Centerdirektør Jens Steen Skjærbæk bekræfter, at man rykker ud af byen og har sidste åbningsdag den 20. december.

- Vi samler kræfterne i færre afdelinger. Det sker for at øge fagligheden i vore centre og dermed skabe en endnu bedre kundebetjening, siger han.

En epoke er slut
Nykredit har gennem en lang årrække været repræsenteret i Fredericia, senest i gågademiljøet i Gothersgade, men nu er den epoke slut.

Jens S. Skjærbæk blev centerdirektør hos Nykredit Fredericia for tre år siden.

Afdelingens fem medarbejdere flyttes til de tilbageværende afdelinger i Trekantområdet, henholdsvis Vejle, Kolding og Middelfart.

- Vi har skrevet ud til samtlige vore kunder og givet dem mulighed for at følge deres rådgiver til et af de andre centre, fortæller Jens S. Skjærbæk.

Middelfart er nærmest
Fremover vil de fleste af Nykredits kunder i Fredericia formentlig lade sig betjene af centret i Havnegade 9 i Middelfart, som er det nærmeste.

- Når vi fortsat har et kundecenter i Middelfart, skyldes det, at man herfra betjener et stort geografisk område på Vestfyn, mens Fredericia alene dækker kunder indenfor kommunegrænsen, fortæller Jens S. Skjærbæk. Han ønsker ikke at oplyse, hvad han skal beskæftige sig med efter årsskiftet.

Hæveautomat væk
I forbindelse med Nykredits lukning af kundecentret i Fredericia midtby, forsvinder også bankens hæveautomat på stedet.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier