Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
vafo.dk
 Jelling Boligselskab havde stor succes med sit åbenthus- arrangement i fredags. Over 300 skønnes at have kigget nærmere på de nye lejeboliger, der ventes indflytningsklare omkring 1. marts. Foto: Benny F. Nielsen
 Jelling Boligselskab havde stor succes med sit åbenthus- arrangement i fredags. Over 300 skønnes at have kigget nærmere på de nye lejeboliger, der ventes indflytningsklare omkring 1. marts. Foto: Benny F. Nielsen

Stort rykind hos boligselskab: Mange ville se på de nye lejligheder

Publiceret: 12.12.2016 16:10
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Det var helt overvældende og en god oplevelse for Jelling Boligselskab.

Sådan lyder formanden for boligselskabet, Niels Barkholts, kommentar til fremmødet, da boligselskabet fredag holdt åbent hus og fremviste 25 nye lejeboliger ved Grangaard Allé og i Det gamle Bibliotek på Jernbanevej.

Der er ikke tal på hvor mange gæster, der lagde vejen forbi, men der var nærmest trafikkaos på Grangaard Allé. Boligselskabet skønner, at der har været over 300 til de to arrangementer. Antallet på aktiv-ventelisten til de nye boliger var før dagen på over 120, og med dagens åbent hus arrangement, er tallet blevet endnu højere.

- Mange udtrykte, at det er nogle dejlige boliger med god beliggenhed. Med den overvældende store interesse for de nye boliger forventes alle boliger udlejet pr. 1. marts, forudser Niels Barkholt.

Der var meget stor interesse for at se og høre om boligerne. En hel del af gæsterne benyttede også lejligheden til at melde sig ind i Jelling Boligselskab. Det kan ske eksempelvis via www.domea.dk.

Der blev uddelt pjecer om boligerne og et ark med fakta om priser, indskud og størrelser. En fire værelses lejlighed på 106 kvadratmeter kommer til at koste 8.069 kroner pr. måned plus forbug af vand, el og varme. En tre værelses lejlighed på 90 kvadratmeter kommer til at koste 7.002 kroner pr. måned. Disse to priseksempler gælder boliger ved Grangaard Allé. Boligselskabet noterede i øvrigt på åbent hus-dagen, at nogle af medlemmerne, der ønsker en bolig, står registreret som passive på ventelisten. Niels Barkholt gør opmærksom på, at man skal sikre sig, at man står som aktivt søgende, for ellers får man ikke tilbudt en bolig.

Tilbud kommer snart
I denne uge får de første 50 på ventelisten tilbud om boliger ved henholdsvis Grangaard Allè og Det gamle Bibliotek. Erfaringsmæssigt vil cirka hver fjerde af de, som får tilbudt at leje en bolig, underskrive lejekontrakten. Efter første runde vil der komme nye runder, indtil alle boliger er udlejet.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier