Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
vafo.dk
 Maiken Nørtoft, RealMæglerne 3og Michael Jessen, Danbolig har indledet et samarbejde om at sælge de sidste 25 byggegrunde på Grønborgparken i Give. Salget har tidligere været varetaget af en mægler i Vejle. Foto: Jim Hoff
 Maiken Nørtoft, RealMæglerne 3og Michael Jessen, Danbolig har indledet et samarbejde om at sælge de sidste 25 byggegrunde på Grønborgparken i Give. Salget har tidligere været varetaget af en mægler i Vejle. Foto: Jim Hoff

To ejendomsmæglere går sammen - om et enkelt salg

Publiceret: 12.12.2016 14:15
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Der er ikke lagt op til en fusion mellem RealMæglerne og Danbolig i Give.

De to konkurrerer fortsat om at få lov at sælge fast ejendom i og omkring byen.

Men på et enkelt område kan de samarbejde. Det gør de nu omkring salget af den sidste halvdel af grundene i Grønborgparken.

Udstykningen af de i alt 49 grunde er foretaget i et samarbejde mellem fætrene Viggo og Mikkel Nørtoft tilbage i 2007. Udstykningen faldt næsten samtidig med udstykningen af det store erhvervsområde Give Øst.

Desværre også næsten samtidig med finanskrisen begyndte at sætte en stopper for de fleste investeringer i både virksomheder og boligbyggeri.

Men nu skal der sættes skub i salget af den sidste halvdel af grundene.

- Er det en opgave, I kan se jer selv i at løse, spurgte Viggo Nørtoft de to lokale ejendomsmæglere.

Det kunne de sagtens, så de gik hjem og regnede på opgaven. Deres bud viste sig at være så tæt på hinanden, at de fik opgaven til deling.

Derfor har de hver fået halvdelen af de resterende grunde til slag. Men der bliver tale om et fælles salgsfremstød.

- Vi kommer jo begge med en masse lokalkendskab. Vi har begge et stort netværk og kender området godt. Det har vist sig, at det næsten udelukkende er lokale, der har bygget hus her på Grønborgparken. Så vi er sikre på, at det også er lokale mæglere, der kan sætte gang i salget, siger Maiken Nørtoft, RealMæglerne.

Ud over det rent forretningsmæssige ser de to mæglere i det nye samarbejde også en god mulighed for at være med til at sætte gang i udviklingen og væksten i Give.

- Grønborgparken er et rigtig fint område med en fantastisk beliggenhed tæt på de to skoler, børneinstitutioner og idrætshaller. Det ved vi er noget, som mange børnefamilier sætter højt, når de skal bygge nyt hus, siger Michael Jessen, Danbolig.

Byggegrundene ligger størrelsesmæssigt fra 890 til 1250 kvadratmeter.

Alle grunde er byggemodnede og med tilslutninger.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier