Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
vafo.dk
 Der skal kunne tages blodprøver på sygehuset også i fremtiden. Arkivfoto: Martin Dam Kristensen/Scanpix 2013
 Der skal kunne tages blodprøver på sygehuset også i fremtiden. Arkivfoto: Martin Dam Kristensen/Scanpix 2013

Regionsråd var enige om at fastholde blodprøverne

Publiceret: 20.12.2016 09:20 | Senest opdateret: 20.12.2016 09:21
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
De lokale regionspolitikere Peder Hvejsel (V) og Bente Gertz (S) glædede sig mandag eftermiddag over, at deres regionskolleger sagde ja til at bruge 1,2 mio. kr. årligt på, at der fortsat kan tages blodprøver på Fredericia Sygehus i det kommende sundhedshus.

Regionsrådet behandlede en indstilling fra embedsmændene om at fastholde blodprøvetagning og EKG i laboratoriet i det kommende sundhedshus. Det koster godt 400.000 kr. at etablere tilbuddet og 1,2 mio. kr. i drift om året.

- Jeg er glad for beslutningen, og jeg tror det nye sundhedshus bliver et stort aktiv og et rigtig godt sted at komme, som kan danne skole for sundhedshuse i andre kommuner, siger Peder Hvejsel.

Bente Gertz har også kæmpet for, at blodprøverne kunne fortsætte, og det er da også økonomisk en gevinst for regionen.

- Det er glædeligt for Fredericia, at regionsrådet bakker op om, at det kan fortsætte, siger Bente Gertz.

Der kalkuleres med, at 100 patienter dagligt skal have taget en blodprøve i Fredericia. Skulle det gøres ved praktiserende læger, så ville udgiften per stik være 185 kr. Nu er det kun 100 kr. Dermed en besparelse på 8500 kr. per dag.

Det er planen, at blodprøvetagningen fortsætter, hvor det sker i dag, men efterhånden som puslespillet for sundhedshuset bliver lagt, vil der måske blive flyttet rundt på aktiviteten.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier