Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
vafo.dk
 Andreas Alm får landsmanden Johan Sandahl som assistent. Sandahl er med, når VB-truppen 5. januar møder ind efter vinterpausen.Arkivfoto: Benny. F. Nielsen
 Andreas Alm får landsmanden Johan Sandahl som assistent. Sandahl er med, når VB-truppen 5. januar møder ind efter vinterpausen.Arkivfoto: Benny. F. Nielsen

VB henter svensk trænerassistent

Publiceret: 28.12.2016 15:00
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Vejle Boldklub henter atter en træner i Sverige.

Det er den 37-årige Johan Sandahl, der bliver ny trænerassistent i klubben. Han afløser Søren Clausen, som klubben skilte sig af med i begyndelsen af december.

Johan Sandahl, der er ansat på en kontrakt frem til sommeren 2018, kommer fra et job som trænerassistent i den svenske klub Dalkurd FF i den næstbedste svenske række, Superettan. Dalkurd FF sluttede sidste sæson på fjerdepladsen i Superettan og nåede lige præcis ikke med i playoff-kampene om oprykning til Allsvenskan.

VB har i forvejen svensk træner i form af Andreas Alm, som kom til klubben i sommer.

- Det var ikke noget ønske eller krav fra Andreas Alm, at han skulle have en svensk assistent, siger Steen Thychosen, sportschef i VB.

Stoppet af skader
Johan Sandahl har tidligere været træner i den svenske klub Umeå FC og har desuden virket i både Afrika og Sydamerika.

- Han taler engelsk, spansk og portugisisk, hvilket passer fint i forhold til vores set-up med mange udenlandske spillere, siger Steen Thychosen.

Johan Sandahls aktive karriere stoppede tidligt. Han blev som ganske ung betragtet som et stort talent, men stoppede som 18-19-årig på grund af skader.

Han får første arbejdsdag i Vejle 5. januar, når VB-truppen møder ind og tager fat på forberedelserne til foråret 2017. Det bliver i et trænerteam, som ud over Andreas Alm også tæller den kinesiske træner Guo Hui og det danske islæt i form af målmandstræner Toivo Vadum.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier