Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
vafo.dk
 Stephanie Lose: - Vi må prøve nye veje for at få fokus på kvalitet og værdi for patienten. Arkivfoto: Mette Mørk
 Stephanie Lose: - Vi må prøve nye veje for at få fokus på kvalitet og værdi for patienten. Arkivfoto: Mette Mørk

Lose: - Vi kan ikke løse presset ved at sætte tempoet op

Publiceret: 29.12.2016 08:43 | Senest opdateret: 29.12.2016 08:47
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Region Syddanmark vil gerne have flyttet sygehusenes fokus fra aktivitet til kvalitet. Sygehusene kan nemlig ikke længere løse problemet med øget pres på sygehusene ved blot at sætte tempoet op og øge aktiviteten.

Derfor gennemfører regionen nu et forsøg med en anden finansieringsmodel for en række udvalgte afdelinger. På Vejle Sygehus bliver medicinsk afdeling, herunder også hæmatologien, en del af forsøget.

- Presset på sundhedsvæsenet er vokset markant de seneste år. Det skyldes til dels udgifter til ny, dyr medicin og teknologi. Men det skyldes også i høj grad, at medarbejderne år efter år har formået at øge aktiviteten og levere stadig flere operationer, kontroller og behandlinger til borgerne for de samme penge, siger regionrådsformand Stephanie Lose (V), i en udtalelse.

Dermed har regionerne kunnet leve op til statens krav om en produktivitetsstigning på to procent om året – og mere til.

Der løbes stærkt
- Til gengæld er der ingen tvivl om, at medarbejderne på sygehusene løber rigtig, rigtig stærkt, konstaterer regionsrådsformanden.

Hun peger på, at den øgede aktivitet har været med til at forkorte ventelisterne. Men den vej går ikke længere, og i stedet må der nytænkning til mener Stephanie Lose.

- Vi vil derfor gennemføre et forsøg med en ny finansieringsmodel på en række afdelinger. Forsøget går ud på, at de udvalgte afdelinger bliver underlagt rammestyring med et såkaldt populationsansvar i 2017 og 2018.

Populationsansvar betyder kort fortalt, at hver enkelt afdeling får en fast pose penge, i stedet for at blive afregnet for den aktivitet, der er i afdelingen. Afdelingen skal til gengæld sikre, at de borgere man har ansvaret for, får den bedst tænkelige behandling.

Straffes
I dag bliver regionerne på en måde ”straffet” i nogle situationer, hvor man f.eks. ved hjælp af ny teknologi kan behandle patienter uden at disse indlægges. For eksempel hvis sygehuset tilbyder videosamtaler og en hotline til diabetes-patienter, så registreres det ikke som en aktivitets-stigning for sygehuset, selvom det afløser tidskrævende kontrolbesøg, og er en bedre løsning for patienten.

Det samme gælder for de situationer, hvor sygehuset i samarbejde med en kommune undgår, at en ældre borger skal genindlægges.

- I yderste konsekvens kan det altså betyde, at regionen ikke får fuld statslig finansiering, og sat på spidsen kan man sige, at vi straffes økonomisk, hvis vi ikke vælger en løsning, der får aktiviteten til stige – også selvom det ikke er den bedste løsning for patienten, siger Stephanie Lose.

Effektivt middel
Hun erkender, at det har været effektivt at afregne sygehusene efter aktivitet i forhold til ventetider.

Men situationen er en anden, og behovene har ændret sig, mener hun.

- Med det nye forsøg fritages en række afdelinger fra kravet om at øge aktiviteten med to procent hvert år. Vi regner med, at det vil sætte afdelingerne fri til i højere grad end i dag at afprøve nye metoder eller arbejdsgange, som skaber mest mulig kvalitet og værdi for patienten, fortsætter Stephanie Lose.

- Jeg vil gerne understrege, at det ikke et opgør med ønsket om et effektivt sundhedsvæsen. Regionerne har jo blandt andet forpligtigetsig til at finde indkøbsbespareser for 1,5 mia. kroner frem mod 2020.

- For vi vil gerne have mest og bedst mulig sundhed for pengene - samtidig med at vi overholder patientrettighederne, naturligvis.

Regionsrådsformanden har også en bøn til regeringen.

- Begrebet frihed er jo i fokus i regeringsgrundlaget, og jeg vil opfordre regeringen til, at man sætter regionerne fra det stramme krav om stigende aktivitet. I stedet kan vi prøve at tage nye innovative løsninger i brug, og sætte patientens behov i centrum.

Udover medicinsk afdeling i Vejle er det under Sygehus Lillebælt medicinsk afdeling i Kolding, undtaget lungeområdet, den fælles akutmodtagelse, samt Rygcenter Syddanmark, der er med. Sidstnævnte er allerede i dag i gang med den nye form for rammestyring.

Forsøget sættes i gang i starten af 2017 og fortsætter i 2018. Bag beslutningen står et enigt regionsråd.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier