Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
vafo.dk
 Bo Bonde er godt i gang med at forberede de omkring 400 take away-menuer, som skal serveres ud af huset nytårsaften. I år består nytårsmenuen på spisegården af røget laksetatar og torsk harlekin til forret, grillet oksemørbrad med kartoffeltårn, pebersauce og grønt til hovedret og variaton af chokolademousse samt oste med krydderbrød til dessert. Foto: Morten Pape
 Torben Daugaard holder ikke åbent på Rask Mølle Kro selve nytårsaften, men i løbet af dagen forventer han at levere omkring 100 take away-menuer ud af huset. I år består nytårsmenuen på kroen af lakseroulade eller ande-/hønsesalat til forret, oksesteak med bagt kartoffelmos og ratatouille til hovedret og ostelagkage eller panna cotta til dessert.Arkivfoto
 Bo Bonde er godt i gang med at forberede de omkring 400 take away-menuer, som skal serveres ud af huset nytårsaften. I år består nytårsmenuen på spisegården af røget laksetatar og torsk harlekin til forret, grillet oksemørbrad med kartoffeltårn, pebersauce og grønt til hovedret og variaton af chokolademousse samt oste med krydderbrød til dessert. Foto: Morten Pape

Flere køber nytårsmaden udefra

Publiceret: 30.12.2016 15:11
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Nytårsaften er lige om hjørnet, og for mange danskere er der lagt op til en aften med lækker gourmet-mad og mindst tre eller fire retter på menuen. Men maden er ikke hjemmelavet.

Flere af os er nemlig begyndt at bestille nytårsmaden udefra, så vi i stedet kan hygge os med vores gæster.

Det mærker Torben Dau-gaard på Rask Mølle Kro.

- Jeg har solgt nytårsmenuer ud af huset i alle de fire år, jeg har haft kroen, og jeg forventer at lave omkring 100 kuverter i år. Det er mest 40+-segmentet, der køber nytårsmenu hos mig, og det kan både være til to-tre stykker og til et stort selskab. Det handler om, at folk gerne vil spise lækkert uden at bruge for meget tid i køkkenet, siger Torben Dal- gaard.

Hos Bo Bonde på Spisegården i Løsning er der også travlt op til nytår. Han har sat en begrænsning på 400 kuverter, og dem har der været bud om.

- Det er et marked, som nærmest er eksploderet. Rigtig mange vil gerne have nytårsmaden leveret, og jeg tror, det er, fordi mange ikke længere er så ”trænede” i at lave mad selv. Jeg har også fået forespørgsler på at levere anden juleaften og julefrokosten anden juledag, men det har jeg sagt nej til, siger Bo Bonde, der har lavet take away-nytårsmenuer siden år 2000 med enkelte undtagelser.

Det skal være fint og let
Trenden med at bestille maden udefra har bredt sig til Danmark fra udlandet, hvor det i mange år har været almindeligt enten at spise ude eller at bestille fancy take away på årets sidste aften.

- I mange år har det været ”finest” at servere hjemmelavet mad, men i løbet af de seneste år er det blevet legitimt at få maden udefra til visse arrangementer, herunder nytårsaften. Det er et kæmpe marked i vækst, siger madsociolog Jon Fuglsang.

Supermarkeder er med
Den tunge julemad laver de fleste stadig hjemme, og måske netop derfor gider vi ikke længere stå ved komfuret, når vi når til nytåret.

- Vi vil gerne være sammen med vores gæster, og vi vil også gerne selv have lov til at nyde aftenen. Samtidig er nytårsmaden let og fin, og den må meget gerne være lidt anderledes end det, vi plejer at få, så det passer perfekt til take away, siger Jon Fuglsang.

Han mener, at restauranter og supermarkeder har været gode til at hoppe med på bølgen - og at det også er med til at forstærke trenden.

- Supermarkederne er også begyndt at sælge halvt færdiglavede nytårsmenuer, og de har dygtige folk med køkkenhåndværket i orden til at lave det. Det, tror jeg, er helt rigtig set, for vi vil gerne have god kvalitet på nytårsmenuen, siger han.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier