Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
vafo.dk
 Sådan så det ud sidste år, da nytårsbadere kastede sig ud i fjorden. Arkivfoto: Torben Glyum
 Sådan så det ud sidste år, da nytårsbadere kastede sig ud i fjorden. Arkivfoto: Torben Glyum

200 kaster sig ud i den kolde fjord før det nye år

Publiceret: 30.12.2016 17:51
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
200 ukuelige vejensere har foreløbig meldt sig til nytårsbadet ved Albuen nytårsaftensdag, men arrangørerne håber på endnu flere tilmeldinger lige op til badet. Klokken 14 i morgen kaster alle sig i fjordens vand ved Albuen, for bagefter at ile i land og få tørt tøj på, så de bagefter kan drikke champagne, spise kransekage og ønske hinanden godt nytår.

- Vi vil jo gerne stikke sidste år, hvor der var var 260 deltagere. Men sidste år var der også mange, der meldte sig i sidste øjeblik eller bare mødte op ved Albuen for at deltage, fortæller Jesper Sørensen, der er en af arrangørerne sammen med Morten Buch, Torben Sørensen og Per Olesen.

Vejle Nytårsbad har i år fået stor sponsorstøtte fra mange forskellige firmaer. Det betyder blandt andet, at det har været muligt at investere i nogle specielle rygsække, hvorfra der kan serveres varm kaffe, oplyser Jesper Sørensen.

- Vi er meget taknemmelige for den positive opbakning, vi har fået, siger han.

Det koster 50 kroner at deltage i nytårsbadet, og pengene går ubeskåret til Make-A-Wish-Ønskefonden, som opfylder ønsker til glæde for børn med livstruende sygdom.

Føtex er sponsor for champagnen, mens Vanilla er sponsor for kransekagen, og deltagerne får også en goodiebag med hjem fra oplevelsen. vibe

Seneste web-tv


    Seneste gallerier