Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
vafo.dk
 Rufus Gifford har tidligere besøgt Fredericia og teatret i byen. Her ses han flankeret af Fredericias borgmester Jacob Bjerregaard (tv.) og direktør for Fredericia Teater Søren Møller (th.). Arkivfoto
 Rufus Gifford har tidligere besøgt Fredericia og teatret i byen. Her ses han flankeret af Fredericias borgmester Jacob Bjerregaard (tv.) og direktør for Fredericia Teater Søren Møller (th.). Arkivfoto

Rufus Gifford på afskedsvisit i Vejle

Publiceret: 06.01.2017 12:22
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Det er snart slut for den amerikanske præsident Barack Obama og dermed den demokratiske ambassadør i Danmark Rufus Gifford. Den 11. januar klokken 13.00 lægger han vejen forbi Handelsgymnasiet og HF på Campus Vejle.

Rufus Gifford giver gymnasieeleverne en opdatering på de internationale politiske forhold, hvorefter mikrofonen er åben for elevernes spørgsmål vedrørende internationale samfundsforhold, amerikansk og international politik.

Arrangementet afvikles i Campus Hallen, der ventes at være fyldt til bristepunktet, når de ca. 1600 HHX- og HF-elever modtager den populære ambassadør.

Fokus på højaktuelle emner
- Den type besøg er med til at understrege vores fokus på at bringe højaktuelle emner ind i undervisningen på vore uddannelser. Vi glæder os meget til at tage imod ham. Rufus Gifford er åben, dynamisk og offensiv og har været en fin repræsentant for USA i Danmark. Vi glæder os til at give vore elever muligheden for at gå i clinch med ambassadøren, når han kigger forbi d. 11. januar, udtaler Morten Weiss-Pedersen, der er direktør for Campus Vejle, i en pressemeddelelse.

Rufus Gifford er den fjerde ambassadør, der besøger Campus Vejle. Tidligere har ambassadører fra Ukraine, Israel og Italien lagt vejen forbi for at orientere eleverne om højaktuelle politiske og samfundsmæssige udfordringer i hver deres del af verden. Endvidere har HHX-elever besøgt den russiske ambassadør i København.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier