Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
vafo.dk
 Per Christensen, der driver Peugeot-bilhuset på Valdemar Poulsens Vej i Vejle, har haft et forrygende bilår i 2016 - og han forventer, at salget bliver lige så godt i 2017. Arkivfoto
 Brødreparret bag Hyundai i Vejle er Flemming (til venstre) og Lars Uhre Buch. Trods en stor ombygning af bilhuset har det også været et godt år hos dem. Arkivfoto
 På landsplan blev denne Peugeot 208-model den absolut bedst solgte bil i 2016. Dermed blev de senere års klare nummer et, Volkswagen Up!, stødt fra tronen. Arkivfoto
 Per Christensen, der driver Peugeot-bilhuset på Valdemar Poulsens Vej i Vejle, har haft et forrygende bilår i 2016 - og han forventer, at salget bliver lige så godt i 2017. Arkivfoto

Nye salgsrekorder: Bilsalget buldrer afsted

Publiceret: 07.01.2017 18:41
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Sidste år blev der ialt kørt 222.924 nye personbiler ud fra de danske bilhuse, hvilket er det højeste antal i et kalenderår i Danmark nogensinde.

Det er mere end 15.000 flere end i 2015, som i forvejen var et rekordår.

Faktisk er det sjette år i træk, at der bliver sat ny rekord for bilsalget, og på bare tre år er salget øget med 111 biler om dagen. Næsten 223.000 solgte personbiler svarer til, at der bliver solgt en bil hvert andet minut - døgnet rundt.

Et fantastisk år
Selv om de lokale salgstal først bliver gjort op i løbet af de kommende dage, så tyder alt på, at der også i Vejle-området er sat salgsrekord.

- Det har været forrygende i 2016, og jeg vil da mene, at vi har gjort vores til, at 208’eren blev den bedst sælgende model herhjemme, fortæller Per Christensen, der er direktør hos Vejles Peugeot-forhandler Henrik Christensen.

Netop Peugeot har haft et fantastisk år, hvor det langt om længe lykkedes at henvise den ellers sikre bestseller Volkswagen Up! til andenpladsen på listen over de bedst sælgende modeller.

- Alene her i Vejle har vi solgt 477 biler i 2016, og jeg er ret sikker på, at det er det største antal, vi nogensinde er nået op på, understreger Per Christensen.

Generelt er der blevet købt lidt større bilmodeller, og så fylder tendensen med privatleasing fortsat meget, ikke mindst hos Peugeot.

Flere køber bilen
Men ifølge Per Christensen har leasing fundet et stabilt leje i året, der er gået.

- Vi mærker en opbremsning på den måde, at der fortsat er mange, der gerne vil købe bilen. Salgspriserne er reelt også kommet langt ned, og det er ved at være der, hvor man virkelig skal se sig for, inden man beslutter sig for at lease, forklarer direktøren, som også tilskriver succesen det brede produktprogram, som det franske mærker råder over.

Han forventer, at bilsalget vil holde kadencen i 2017.

- Man skal aldrig hvile på laurbærrene, så vi kører videre og fortsætter med masser af skarpe tilbud. Allerede i denne weekend har vi nytårskur, så vi læner os ikke tilbage, understreger Per Christensen.

Hos Jens P. Buch Biler, der er områdets store Hyundai-forhandler, er der heller ikke meget at klage over.

- På trods af, at vi er i fuld gang med at bygge hele vores bilhus om, så har vi haft et fint år. Det er fortsat de mindre modeller som i10 og i20, der trækker læsset hos os, fortæller Lars Uhre Buch, som sammen med Flemming Uhre Buch driver bilforretningen.

Når den nye store udstilling står klar om et par måneder hos Jens P. Buch Biler på Nørremarken, så er Hyundai-personalet helt overbevist om, at der vil blive endnu mere at se til.

- Vi har lige fået en faceliftet udgave af i10, og om lidt kommer den nye Ioniq, som er en meget spændende model. Vi er fulde af fortrøstning, understreger Lars Uhre Buch.

I denne weekend holder stort set samtlige bilforhandlere i Vejle-området åbent hus - det kan man læse mere om i Vejle Amts Folkeblads motortillæg Bil & Bolig.


Seneste web-tv


    Seneste gallerier