Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
vafo.dk
 Træner Bjørn Hessellund (th.) kunne juble over sejren. Arkivfoto
 Træner Bjørn Hessellund (th.) kunne juble over sejren. Arkivfoto

Give Fremad baskede bundholdet

Publiceret: 06.01.2017 08:14
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Give Fremads 2. divisionsmænd sagde pænt goddag til 2017 med en overbevisende sejr på 30-22 over Hornbæk.

Med sejren holder Give Fremad fast i topplaceringen i 2. division forud for kommende vigtige opgør.

Først venter en kamp mod GOG’s ligareserver, som formentlig stiller op i en stærk udgave, da håndboldligaen ligger stiller på grund af VM-slutrunden.

Derefter venter et afgørende topopgør mod HEI.

- Det lå i baghovedet, at kampen mod Hornbæk ikke måtte tabes. Vi skulle også lige have juleferien ud af kroppen, men alligevel var der aldrig tvivl om udfaldet, siger Give-træner Bjørn Hessellund.

Hjemmeholdet fik ikke den bedste start på kampen, men forskellen på top og bund i rækken blev alligevel hurtigt udstillet.

- Et par tilskuere klagede over, at det var en kedelig kamp, men det gjorde ikke noget for mig, at spændingen var væk. Hornbæk fik lov til at lave lidt for mange mål, men vores sejr blev alligevel rimelig overbevisende, siger Bjørn Hessellund.

Han fik alle spillere på måltavlen i kampen. TORBEN





Give Fremad30 (15) Hornbæk22 (11)



2. division, mænd



Målscorere for Give: Chris Bust 9, Magnus Nygaard 7, Christian Skagen 4, Kim Nissen 3, Mads Overgaard 2, Sebastian Hansen 2, Rolf Hessellund 1, Kasper Tømrer Nielsen 1, Mikkel Jacobsen 1.



Seneste web-tv


    Seneste gallerier