Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
vafo.dk
 VB-træner Andreas Alm ser frem til, at han får god tid til forberedelserne til den kommende halvsæson. Da han i sommer kom til klubben, skete det 18 dage inden sæsonpremieren. Nu har han to måneder, inden den første turneringskamp, som er 5. marts hjemme mod Skive. Foto: Benny F. Nielsen
 Kunstgræsbanen i VB Parken var ikke blevet saltet og derfor bundfrossen. Derfor måtte VB’erne hurtigt fortrække til kunstgræsbanen ved Hældager Hallen. Foto: Benny F. Nielsen
 VB indledte torsdag træningen op efter jul. Foto: Benny F. Nielsen
 VB indledte torsdag træningen op efter jul. Foto: Benny F. Nielsen
 VB indledte torsdag træningen op efter jul. Foto: Benny F. Nielsen
 VB indledte torsdag træningen op efter jul. Foto: Benny F. Nielsen
 VB-træner Andreas Alm ser frem til, at han får god tid til forberedelserne til den kommende halvsæson. Da han i sommer kom til klubben, skete det 18 dage inden sæsonpremieren. Nu har han to måneder, inden den første turneringskamp, som er 5. marts hjemme mod Skive. Foto: Benny F. Nielsen

De kommende dage handler om tre ting for VB-træneren

Publiceret: 06.01.2017 06:00
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
De kommende dage handler det om tre ting for VB-spillerne.

1) Kroppe og muskler skal igen vænne sig til fodbold efter en måneds pause.

2) Bentøjet skal tunes ind på kunstgræs, som er de kommende mange ugers træningsunderlag.

3) Spillerne skal tilbage til dansk tid.

- Vi har spillere, som kommer fra både øst og vest. Vores kinesiske spillere var syv timer foran i deres ferie, mens spillere som Mario Àlvarez (Colombia) og Michael Lansing (USA) kommer til Vejle fra en tidszone, som er seks timer efter den danske, sagde VB-træner Andreas Alm, efter han torsdag havde spillerne til træning for første gang i år.

Med andre ord skal alle lige på bølgelængde igen efter en jule- og nytårs-ferie på en god måneds tid.

Også klimatisk er flere af spillerne udfordret, da de kommer fra et vejrlig, som er meget ulig det danske vintervejr. Andreas Alm anser det dog for uproblematisk, selv om termometeret i øjeblikket befinder sig på den kedelige side af frysepunktet.

- Det bør ikke betyde noget, at det fryser et par grader. Det var noget andet, da jeg trænede i Sverige, hvor det på denne årstid nogle gange frøs 20 grader. Hvis spillerne så kom fra plus 30 til minus 20 grader, så kunne det have betydning, men det er også spring på 50 grader. Det er der jo slet ikke tale om, sagde Andreas Alm.

To uger til første kamp
Der går små to uger, inden Andreas Alm sender spillerne ud i den første af vinterens testkampe. Onsdag 18. januar spilles den første, som er mod Kolding IF.

- Det er meningen, at alle får spilletid i den første kamp, men der efter begynder vi at spores os ind på det bedste hold, sagde Andreas Alm.

Senere på vinteren tager truppen på træningslejr i Tyrkiet, og i løbet af de 12 dage regner Andreas Alm med, at der arrangeres tre eller fire kampe.

- Får vi det antal kampe, kan alle mand også godt regne med at komme i kamp i forbindelse med træningslejren, siger han.

Modstanderne i Tyrkiet er endnu ikke fundet. Andreas Alm ligger ikke inde med ønsker til, om modstanderne skal komme fra bestemte lande. Han dog andre ønsker og vil nødigt møde hold, som dækker mand-mand.

- Ingen hold i Danmark spiller på den måde, så der er ingen grund til at møde hold i en træningskamp, som gør det, sagde Andreas Alm.

Desuden ønsker han heller ikke, at modstanderne er for stærke. Hold som Zenit St. Petersburg, Spartak Moskva og tophold fra den bedste ukrainske række befinder sig ifølge Alms oplysninger i Tyrkiet samtidig med VB.

- Der er ingen grund til, at vi spiller kampe, hvor vi udelukkende kommer til at forsvare os. Vi skal helst møde nogenlunde jævnbyrdige hold, sagde han.

Topscoreren fik fri
VB-truppen var ikke helt fuldtallig på spillernes første arbejdsdag.

Blandt andre manglede topscorer Dominic Vinicius, men han er dog undervejs. Han fik en ekstra fridag, da hans fødselsdag faldt sammen med træningsstarten. Desuden manglede yderligere et par stykket, men de meldes på vej én af de nærmeste dage.

Heller ikke Viljormur Davidsen og Oliver Drost var på træningsbanen. De er begge fortsat i gang med genoptræningen, efter de begge for en måneds tid siden blev opereret.

Oliver Drost gennemgik i slutningen af novemer en meniskoperation, og VB’s fysioterapeut René Krogh forventer, at angriberen er på træningsbanen i løbet af et par uger.

Udsigten for Viljormur Davidsen er ifølge René Krogh længere. Færingen fik fjernet en slimsæk i sit ene knæ.

- Han er nok først med i løbet af februar, sagde René Krogh.

Ellers meldes resten af VB-truppen fri af skader.



Seneste web-tv


    Seneste gallerier